Bliv klogere på faste

Hvis du interesserer dig for mad, mængder og sundhed, kan du næsten ikke undgå at have hørt om faste og alle de fortræffeligheder, der følger med denne livsstil. Når du faster, betyder det, at du i et afgrænset tidsrum hverken spiser mad eller indtager drikkevarer med kalorier. Det er forskelligt, hvor lang tid tidsrummet varer, men i 16:8, eller 8-timers kuren, drejer det sig om 16 timers faste. Der er dermed 8 timer tilbage til at få døgnets kalorier i. Denne form for faste kaldes også periodisk faste eller på engelsk intermittent fasting.

Man kalder også de 8 timer for et ”spisevindue”. Det kunne se således ud:

Den simple fremgangsmåde

Klokken 12 spiser du måltid nummer et (en god fyldt spisekasse – med lidt ekstra)

Klokken 19 spiser du måltid nummer to (en god fyldt spisekasse – med lidt ekstra)

Fremgangsmåden med flere måltider

Klokken 12 spiser du det første måltid (en god fyldt spisekasse)

Klokken 16 får du et mellemmåltid (op til en halv spisekasse)

Klokken 18 får du det andet hovedmåltid (en god fyldt spisekasse)

Klokken 19.30 får du en aftensnack (op til en halv spisekasse)

I begge scenarier spiser og drikker du alle dine kalorier indenfor en tidsramme på 8 timer – i et såkaldt åbent spisevindue. Men det er naturligvis helt op til dig, hvornår, hvordan og hvor mange måltider, du ønsker at spise indenfor de 8 timer. I de 16 timer, hvor du faster, er det fint at fylde op med drikkevarer uden kalorier: Vand, kaffe, te og light-drikke.

Som du kan se ovenfor, kan du frit bruge din tre spisekasser i det åbne spisevindue. Derfor kan 16:8 eller 8-timers kuren nemt kombineres med Sense.

Det fastende folk beretter om lavere blodtryk, lavere blodsukkerværdier og kolesteroltal, der bliver pænere. Men der er også en tendens til overdrivelse. Der findes nemlig ikke et klart billede af, hvorfor sundhedseffekterne opstår. Det er uklart, om det er selve fasten, om det er den sundere livsstil, om det er et højere proteinindhold i kosten, eller om det er det faktum, at folk ofte formår at lande i et kalorieunderskud og deraf opnår et vægttab, som er den reelle årsag til, at folk ser positive sundhedseffekter. Så fastens fortræffeligheder skal tages med et gran salt.

Der er studier, der har vist, at dyr kan leve længere, hvis de får mindre mad, end de har behov for. Men vi ved ikke, om dette kan overføres direkte til os mennesker.

Grunden, til jeg tager emnet op her i SenseMyDiets univers, er, fordi faste praktiseres af mange af vores medlemmer – måske også uden de selv tænker over det. Jeg er selv en af dem. Det fortæller jeg om i videoen nedenfor.

Folk, der vænner kroppen til at faste og er glade for det, mærker en appetitdæmpende effekt af fasten og kan også føle optur og blive helt opkvikkede i fasteperioden. De mærker også en større følsomhed overfor sult og mæthed – på en positiv måde.

Faste og positivlisten

Du spiser færre måltider – og det er tidsbesparende

Du har et mindre fokus på mad

Du mærker en appetitdæmpende effekt

Du mærker en opkvikkende effekt

Faste og negativlisten – hvis du oplever det, er du ikke fasteegnet

Du oplever at have et overfokus på sult

Du har overspisninger

Du får hovedpine og oplever træthed

Husk at drikke nok i fasteperioden og lad være med at eksperimentere med faste, hvis du har en spiseforstyrrelse, er gravid, syg eller ældre. Børn skal ikke faste.

Hvem egner sig til periodisk faste?

Du skal overveje om faste er noget for dig, hvis du oplever at blive meget sulten af måltidsrytmen. For så risikerer du at komme til at overspise – og det er ikke godt for hverken sundhed eller vægt.

Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert, når vi taler om måtidsrytmer. For nogle giver det bedst mening at spise tre måltider om dagen, mens andre helst vil nøjes med to – og dermed nærmer sig den periodiske faste, hvor man kun spiser i otte af døgnets timer.

Atter andre igen trives bedst med tre større måltider og to eller tre mindre i løbet af dagen. Der er ikke nogen facitliste, når det kommer til antallet af måltider – derimod handler det meget om, at du skal lære at mærke efter, hvornår du reelt er sulten og mæt. Ellers kan man risikere at falde i fælden, hvor man stort set småspiser eller snacker hele dagen igennem – og det fører let til et mønster, hvor man aldrig er hverken rigtigt sulten eller mæt og samtidig kommer til at indtage flere kalorier, end man reelt har brug for.