17/11 Dagens fødselsdagsgave til dig

10 år – 10 vilde dage

Sense fylder 10 år. Det skal fejres med manér. Derfor kan du fra den 17/11 se frem til 10 vilde dage med lækre fødselsdagsgaver til alle vores trofaste følgere.

Fødselsdagsgaverne består primært af forrygende tilbud. Hvert tilbud erstattes af et nyt den følgende dag. Derfor skal du ikke vente for længe med at købe, hvis du ser noget, der fanger din interesse.

Dagens fødselsdagstilbud til dig: Bliv årsmedlem af SenseMyDiet for 490 kr. Spar 500 kr. Tilbuddet gælder kun til i morgen den 18/11.

Køb årsmedlemskab - spar 500 kr.

Nogle af tilbuddene er målrettet Sense-følgere, der ikke er medlem af SenseMyDiet – men langt de fleste henvender sig til alle interesserede, også alle jer, der allerede er medlem af SenseMyDiet. 

Udover de fantastiske fødselsdagstilbud kan du også glæde dig til dag for dag at lukke op for en lille fortælling om Sense.

År for år tager vi dig med gennem udviklingen fra Suzy Wengels lille hobbyprojekt, over nystartet hjemmegesjæft til større professionelt drevet virksomhed med store ambitioner. Lad os starte ved begyndelsen.

Året er 2014

Sense grundlægges på et kontor i Langeskov på Fyn. Egentlig er det ikke planlagt, for Suzy er travlt beskæftiget som direktør i en biotekvirksomhed, som hun ejer sammen med sin mand Jesper. Samtidig er hun mor til to små drenge og bonusmor til Jespers tre børn. Der er med andre ord mere end rigeligt at se til.

Alligevel har Suzy svært ved at slippe tanken om den vægttabsmetode, hun har udviklet til sig selv efter sine to graviditeter. Strukturen er enkel og baseret på sund fornuft, og for Suzy personligt har metoden bragt et vægttab på 40 kilo med sig. Navnet Sense ser dagens lys, og Suzy opretter en Facebookside, hvor omdrejningspunktet er Sense og vægttab.

Fra hobbyprojekt til virksomhed

Indtil videre har projekt Sense udelukkende været et hobbyprojekt – men vel at mærke et tidskrævende et af slagsen, for Suzy bruger mange timer om ugen på at hjælpe folk med at få styr på mad og mængder og opnå vægttab. Jesper prikker til hende, for enten skal hun gå all in på projektet, eller også skal hun bruge færre timer på sin hobby.

Ombord på et fly til USA, hvor Suzy i kraft af sin rolle som direktør for biotekvirksomheden skal til et møde, nedskriver Suzy alt det, der senere bliver til grundbogen “Sense – Slank med fornuft”. Beslutningen er taget – hun gå all in.

Med et færdigt koncept i hånden opsøger Suzy mange af landets forlag. Til trods for venlig interesse, er der ingen, der tilbyder en kontrakt på en udgivelse, og Suzy og Jesper beslutter sig derfor for at blive selvudgivere. Forlaget Wengel ser dagens lys, og grundbogen udkommer.

Glæd dig til i morgen, hvor du får et nyt fødselsdagstilbud samt et nyt kapitel i fortællingen om Sense. 

Suzy og Jesper er trukket i de hvide kitler i forbindelse med arbejdet i deres biotekvirksomhed. 

Grundbogen “Sense – Slank med fornuft”, som den så ud i sin første form. Bogen blev solgt i en fin æske sammen med et måleskema, en indkøbsguide og en kostdagbog. 

Suzy med den nye version af grundbogen, som den ser ud i dag. 

Notifikationer
Få besked når
2
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x