21/11 Dagens fødselsdagsgave til dig

10 år – 10 vilde dage

Sense fylder 10 år. Det skal fejres med manér. Derfor kan du fra den 17/11 se frem til 10 vilde dage med lækre fødselsdagsgaver til alle vores trofaste følgere.

Fødselsdagsgaverne består primært af forrygende tilbud. Hvert tilbud erstattes af et nyt den følgende dag. Derfor skal du ikke vente for længe med at købe, hvis du ser noget, der fanger din interesse.

Dagens fødselsdagstilbud til dig: Hent SenseMyDiets fastehåndbog helt GRATIS

Hent fastehåndbog

Nogle af tilbuddene er målrettet Sense-følgere, der ikke er medlem af SenseMyDiet – men langt de fleste henvender sig til alle interesserede, også alle jer, der allerede er medlem af SenseMyDiet.

Udover de fantastiske fødselsdagstilbud kan du også glæde dig til dag for dag at lukke op for en lille fortælling om Sense. År for år tager vi dig med gennem udviklingen fra Suzy Wengels lille hobbyprojekt, over nystartet hjemmegesjæft til større professionelt drevet virksomhed med store ambitioner. Vi er nået til år 5.

Året er 2018

Sense udkommer på flere udenlandske markeder. Grundbogen udkommer blandt andet på engelsk, norsk, svensk, tysk og over årene også på mange andre sprog. I udlandet hedder grundbogen “The Scandi Sense Diet” og på tysk “Schlank mit dem Handvoll-prinzip”.

Sense indleder et samarbejde med blandt andet måltidskassevirksomheden Aarstiderne og Diabetesforeningen. Hos Aarstiderne lanceres SenseKassen, der indeholder fødevarer og opskrifter til måltider, der følger Sense-principperne. SenseKassen bliver så stor en succes, at den den dag i dag stadig er i salg hos Aarstiderne.

Diabetesforeningen er en anden vigtig samarbejdspartner for Sense. Da kosten i Sense er sammensat på en måde, der både er antiinflammatorisk og diabetesvenlig, er der nemlig mange gavnlige effekter at hente i en kostomlægning til Sense for mennesker med diabetes. Suzy har fulgt mange menneskers vægttab gennem årene, og hun har fået tilbagemeldinger om ikke bare imponerende vægttab, men også betragtelige nedjusteringer i medicin samt et øget fysisk og psykisk velvære. Der er altså flere gevinster at hente ved Sense-metoden, og Diabetesforeningen kan se fordelene, der i den grad er vigtige at videreformidle til deres medlemmer. Samarbejdet med Diabetesforeningen leder til udgivelsen af en fælles bog ”Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense”.

2018 er også året hvor Suzy bliver udvalgt af Facebook som en ud af de 100 bedste Community Leaders i verden. Udnævnelsen baserer sig på det sunde Facebook-fællesskab, Suzy har opbygget omkring Sense. Gennem et år er hun tilknyttet Facebook som Fellow og besøger blandt andet hovedkontoret i San Francisco, ligesom hun deltager i flere workshops i England.

Udover “Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense” udkommer bogen “Sense for hele familien” også i 2018.

Glæd dig til i morgen, hvor du får et nyt fødselsdagstilbud samt et nyt kapitel i fortællingen om Sense. 

Suzy foran den hollandske version af grundbogen. 

Og her med den engelske version, der fik navnet “The Scandi Sense Diet”.

Suzy bliver en hyppig gæst på Aarstidernes hovedkontor og kommer også med på besøg i deres enorme hjemmedyrkede køkkenhave. 

Suzy med SenseKassen fra Aarstiderne. Måltidskassen er den dag i dag stadig i salg.

Sense indleder et samarbejde med Diabetesforeningen. 

Sense mellem de to kliniske diætister fra Diabetesforeningen, som Suzy samarbejdede med omkring bogen “Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense”.

Notifikationer
Få besked når
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x