24/11 Dagens fødselsdagsgave til dig

10 år – 10 vilde dage

Sense fylder 10 år. Det skal fejres med manér. Derfor kan du fra den 17/11 se frem til 10 vilde dage med lækre fødselsdagsgaver til alle vores trofaste følgere.

Fødselsdagsgaverne består primært af forrygende tilbud. Hvert tilbud erstattes af et nyt den følgende dag. Derfor skal du ikke vente for længe med at købe, hvis du ser noget, der fanger din interesse.

Dagens fødselsdagstilbud til dig: Køb samlingen ”15 lækre, sunde og mættende madpakker til voksne og børn” for kun 49 kr. Du sparer 51 kr.

Køb madpakkesamling for kun 49 kr.

Nogle af tilbuddene er målrettet Sense-følgere, der ikke er medlem af SenseMyDiet – men langt de fleste henvender sig til alle interesserede, også alle jer, der allerede er medlem af SenseMyDiet.

Udover de fantastiske fødselsdagstilbud kan du også glæde dig til dag for dag at lukke op for en lille fortælling om Sense. År for år tager vi dig med gennem udviklingen fra Suzy Wengels lille hobbyprojekt, over nystartet hjemmegesjæft til større professionelt drevet virksomhed med store ambitioner. Vi er nået til år 8.

Året er 2021

Retningen for Senseklubben ændres og forenkles. I stedet for at udkomme med fire indslag til medlemmerne om ugen, producerer teamet nu kun ét per uge, som følges af en madplan. Arbejdet med at sammensætte de ugentlige madplaner er omfattende, for teamet udvikler alle opskrifter fra bunden, kalorieberegner samt tager billeder hos Skovdal Nordic, der er specialister i madfotos. Hos Skovdal bliver hver enkelt opskrift lavet fra bunden af Sense-teamet og en professionel kok, der smagstester og justerer på ingredienserne, inden retten sendes fra køkkenøen til fotografen, der styler måltidet og tager det endelige billede.

Dagene i fotostudiet er altid fantastiske, for her mærker vi, hvor professionel og velsmurt en maskine Sense er, og hvor godt vi arbejder sammen i vores team. Alle ved, præcis hvad de skal. Stemningen er altid hyggelig og nogle gange lidt hektisk, for der skal køres mange opskrifter og billeder igennem på disse dage.

2021 er også året, hvor “Sense Express” udkommer. Det er ikke kun titlen, der signalerer fart, for tilblivelsen af denne bog foregår også i et kvikt tempo, idet bogen i store træk bliver skrevet på en uge. Teamet laver mad, skyder billeder, tager tid på madlavningen (opskrifterne må max tage 20 minutter at lave), justerer opskrifter og skriver tekst til bogen på én gang. Det hele foregår i studiet hos Skovdal. En sjov og anderledes proces, der ganske vist er lidt hård, mens den står på, men som også betyder, at Sense midt i travlheden med Senseklubben lykkes med at udkomme med en spritny bog.

Glæd dig til i morgen, hvor du får et nyt fødselsdagstilbud samt et nyt kapitel i fortællingen om Sense. 

“Sense Express” er hurtig i mere end en forstand. Bogen blev nemlig i grove træk skrevet på en uge. 

Indkøb inden fotoshoot hos Skovdal Nordic.

Notifikationer
Få besked når
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x