Sådan hænger kolesteroltal og sundhed sammen

Ja, du kan sænke dit kolesteroltal ved at ændre din kost eller tabe dig i vægt.

Motion nedsætter din risiko for hjertekarsygdom.

Vi kender alle nogen, som døjer med forhøjet kolesterol, og vi kender formentlig også alle nogen, som tager kolesterolsænkende medicin. Ifølge Hjerteforeningen lider godt 2 millioner danskere mellem 20-70 år af forhøjet kolesterol.

Kolesteroltallet måles ved en blodprøve. Blodprøven tages i en vene, typisk i albuebøjningen.

Svaret består af 4 værdier.

• Totalt kolesterol, som maks. må være 5
• LDL, som maks. må være 3
• HDL, som gerne skal være over 1
• Triglycerider, som maks. må være 2,5

LDL og triglyceriderne er det kolesterol, som man er bekymret for. Derfor også refereret til som det dårlige kolesterol. Mængden af LDL og triglycerid har betydning for risikoen for udvikling af åreforkalkning. HDL øger ikke risikoen for åreforkalkning. Derfor refererer man til dette som det gode kolesterol.

Når man skal vurdere, om man skal have kolesterolsænkende behandling, tager man flere faktorer i betragtning. Man benytter samme risikovurdering, som man benytter, når man skal vurdere, om man skal starte blodtrykssænkende behandling.

I denne risikovurdering betyder det noget, hvilket køn man har, ens alder, det systoliske blodtryk samt niveau af LDL. Resultatet af risikovurderingen er en score, som angiver, om man er i høj, moderat eller lav risiko for død som følge af hjertekarsygdom indenfor 10 år.

Man starter først medicinsk behandling, hvis man er i moderat til svær risiko for kardiovaskulær død indenfor 10 år. Desuden anbefales det næsten altid, at man forsøger at ændre sine kost- og motionsvaner, før man starter medicinsk behandling. Dette giver man ofte en chance på 3-6 måneder. Beslutningen om eventuel medicinsk behandling tages altid i samråd mellem patient og læge, hvor man udover ovenstående risikoscore kan veje andre faktorer for og imod. Dette kunne være alder, familiær forekomst af død som følge af en blodprop i tidlig alder, bivirkninger til tidligere forsøgt medicinsk behandling med mere.

Hvis du lider af diabetes, er kriteriet for behandlingsstart lavere, og man påbegynder ofte behandling, så snart diagnosen stilles. Dette skyldes, at risikoen for at dø eller få en blodprop på grund af hjertekarsygdom er meget højere for diabetikere.

Ældre mennesker har ofte ikke gavn af kolesterolsænkende behandling. Har du haft en blodprop, anbefaler man dog livsvarig behandling.

Har kolesterolsænkende medicin ikke bivirkninger?

Jo, alt medicin har bivirkninger. Dog mærker de fleste ingen bivirkninger ved brug af kolesterolsænkende medicin indenfor de anbefalede doser.

Den bivirkning, man oftest hører om, er muskelsmerter. Kolesterolmedicin kan påvirke muskulaturen. Man kan i en blodprøve undersøge, om det er tilfældet. Det gør man ved at måle et muskelenzym, som hedder kreatin kinase. Er dette tal normalt, er det usandsynligt, at muskelgenerne skyldes kolesterolmedicinen.

Der findes medicin, som sænker alle typer kolesterol, og også medicin, som virker mere specifikt til at sænke triglycerid. Nogle gange skal man skifte mellem de forskellige typer for at finde den bedste behandling, og andre gange er man også nødt til at kombinere flere typer.

Hvad sker der i kroppen, når kolesteroltallet er for højt?

Kolesterol er blodets fedt. I lang tid giver det ingen symptomer, at indholdet af fedt i blodbanen er forhøjet.

Over tid vil fedtet klistre sig fast på indersiden af blodkarrene. Dette kaldes åreforkalkning. På dette stadie hindres god gennemstrømning af blod i karret. Man kan  udvikle anginasymptomer, altså smerter fra de områder som ikke får tilstrækkelig blodforsyning. Det vil typisk være hjertemusklen ved fysisk aktivitet, eller benene ved gang. Ved forværring af åreforkalkningen kan der udløses en blodprop, hvor blodforsyningen afskæres helt. Blodpropper medfører iltmangel i vævet, som så kan gå til grunde. Sker dette i hjertet, kan det være fatalt.

Bør jeg få målt mit kolesteroltal?

Hvis du lider af forhøjet blodtryk, anden kendt hjertekarsygdom eller diabetes, er det en god idé at tale med din læge, om du bør få dit kolesteroltal kontrolleret. Sandsynligheden, for at du allerede er i et relevant kontrolforløb, er dog stor, da kontrol af kolesteroltallet indgår i de anbefalede retningslinjer.

Det kan også være en god idé at få kontrolleret kolesteroltallet, hvis der er en i familien, som har haft/har hjertekarsygdom – særligt blodprop, i tidlig alder. Altså før 50-års-alderen.

Svær overvægt kan også være et kriterie for at måle kolesteroltallet.

Hvad skal jeg spise for at sænke mit kolesteroltal?

• Spis efter Sense-principperne.
• Vælg plantebaserede fedtstoffer.
• Vælg magre mejeriprodukter.
• Det er påvist i studier, at kostfibre sænker LDL – kolesterol.

Find inspiration i de lækre opskrifter og madplaner fra Sense.

Hvad kan jeg ellers gøre:

• Undlad at ryge, da dette øger risikoen for åreforkalkning.
• Overhold de generelle anbefalinger for alkoholindtag. Alkohol øger risikoen for åreforkalkning.
• Dyrk motion 30-60 minutter pr. dag. Det ændrer sammensætningen af dit kolesterolniveau. HDL øges, og triglycerid sænkes.
• Der pågår desuden forskning vedrørende, om søvn og stress kan påvirke kolesteroltallet. Evidensen er ikke tydelig her endnu. Jeg vil råde til, ikke blot for kolesteroltallets skyld, at prioritere søvn, og bruge tid på at tænke over, om du lever livet, som du ønsker dig.

Referencer:

Risikovurderingsskema, pro.medicin.dk, laboratorievejledningen