Bowl med rejer, hytteost, mango og avokado

Nyd en velsmagende og mættende alt-i-en-salat med rejer, hytteost, mango og avokado. Bowl betyder helt enkelt en skål, hvor du anretter alt det, du bedst kan lide inddelt i flotte farvegrupperinger. Du blander altså ikke ingredienserne sammen, som i en traditionel salat, men holder dem adskilt. Det giver et smukt og indbydende indtryk. Her får du næsten alle regnbuens farver i en flot servering, der smager lige så lækkert, som den ser ud.

Tid i alt: 15 min.
Arbejdstid: 15 min.
Antal:
Udgivet d. 15. december 2021 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Bowl

½ hjertesalat
½ peberfrugt
1 gulerod
¼ mango
½ avokado
15 g mandler
100 g rejer
100 g hytteost
salt og peber
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Snit salat groft, og skær peberfrugt i tern. Riv gulerod eller lav tynde strimler.
2
Skræl mango og skær i tern. Fjern skal og sten, og skær avokado i skiver. Hak mandler groft.
3
Dræn rejerne.
4
Anret en skål (bowl) eller dyb tallerken med salat, peberfrugt, gulerod, rejer, hytteost, mango, mandler og avokado.
5
Krydr med salt og peber.

Tips og gode råd

Tip #1
Du kan spise et stykke brød til, hvis du har brug for mere mæthed.
Tip #2
Byt rejer ud med butterbeans eller kidneybeans, hvis du ønsker at spise vegetarisk.
Tip #3
Pynt eventuelt med to spiseskefulde fraiche.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Gulerod; hjertesalat; peberfrugt
Håndfuld 3:Hytteost; rejer
Håndfuld 4:Mango
Fedt:Avokado; mandler
Smagsgivere:Salt og peber

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:500500
Fedt:24 g24 g
Kulhydrat:27 g27 g
Kostfibre:11 g11 g
Protein:37 g37 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt