Spidskålspizza med pepperoni og ost

Pizza med pepperoni er et hit I de fleste familier. Pizzabunden kan dog være en kalorietung omgang, og derfor har vi i denne opskrift givet den et Sense-venligt twist. Dejen er lavet af masser af fintstrimlet spidskål, der sammen med bl.a. lidt mel , mælk og æg bliver til en sprød og noget lettere pizzabund, end du er vant til. Toppingen af lækker tomatsauce, pepperoni og ost er helt, som du kender det, og smagen vil bestemt vække glæde hos hele familien.

Tid i alt: 55 min.
Arbejdstid: 15 min.
Antal:
Udgivet d. 19. januar 2022 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Spidskåls-pizzabund

250 g spidskål
1 æg
¾ dl minimælk
30 g fuldkornshvedemel
30 g hvedemel
salt og peber
1 tsk. olie
30 g ost, 31+/ 18 % eller derover

Tomatsauce

3 tomater
1 fed hvidløg
salt og peber

Fyld på pizza

1 rødløg
1 rød chili
1 spsk. tørret oregano
70 g pepperoni i skiver
70 g ost, maks. 30+/17 %
2 håndfulde blandet salat
60 g fraiche, maks. 9 %
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Opskriften er oprindelig udviklet til 2 personer. Hvis du kun er 1 person, kan du med fordel lave retten til 2 personer og spise den over to dage.

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 230 grader varmluft.
2
Snit spidskål fint. Skær løg i ringe og chili i strimler.
3
Pisk æg, mælk, mel, salt og peber sammen i et minut. Vend spidskålstrimlerne grundigt i dejen, til spidskålen er faldet helt sammen.
4
Læg bagepapir på en bageplade, og pensl det med olie. Fordel spidskålsblandingen i et tyndt lag, til en pizzabund per p0rtion eller til en stor pizzabund.
5
Riv eller hak osten, og drys den over spidskålsbunden. Bag i 15-20 minutter, til den har fået farve. Tag bunden ud af ovnen.
6
Hak tomater og pres hvidløg. Kog tomater og hvidløg ind til en jævn sauce, krydr med salt og peber.
7
Fordel pizzasauce på spidskålsbunden, drys med oregano. Læg derefter løgringe, chilistrimler og pepperoniskiver på, og drys med ost til sidst.
8
Bag pizzaen i 10-20 minutter, til den er gylden.
9
Servér en portion pizza med en håndfuld salat og et par spiseskefulde fraiche.

Tips og gode råd

Tip #1
Pynt eventuelt med friske basilikumblade.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Blandet salat; rødløg; spidskål; tomat
Håndfuld 3:Ost, maks. 30+/17 %; pepperoni i skiver; æg
Håndfuld 4:Fuldkornshvedemel; hvedemel
Fedt:Olie; ost, 31+/ 18 % eller derover
Smagsgivere:Hvidløg; rød chili; salt og peber; tørret oregano
Mælkeprodukter:Minimælk
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:6301260
Fedt:35 g70 g
Kulhydrat:40 g80 g
Kostfibre:10 g20 g
Protein:35 g70 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt