Sense for hele familien

Inspiration til din madlavning

 

Tips og tricks til at få de mindste familiemedlemmer med på Sense

Det kan være svært at se sig ud af at skulle ændre kost og vaner – og måske især når der er børn involveret i projektet. For hvordan sikrer man, at både børn og voksne får det, de har brug for og kan lide, uden at man ender med at køre de samme 3-4 favoritter på repeat?

Børn kan sagtens spise det samme som de voksne, faktisk helt fra den spæde start med mad. Der er selvfølgelig visse hensyn, man skal tage til de helt nye spisere på 6-9 måneder (læs mere her), så indlægget her vil handle om børn fra 9 måneder til 17 år.

Det er heldigvis nemt at tilpasse det samme måltid til både forældre og børn.
Spisekassemodellen til børn ser lidt anderledes ud end den, du kender til voksne. En spisekasse til børn indeholder 1-2 håndfulde frugt og grøntsager (bemærk, at frugt er fuldt ud lige så godt som grønt), 1 håndfuld protein, 1-2 håndfulde stivelse samt 1-2 spsk. fedt. Derudover har børn op til 5 dl. mælkeprodukt til rådighed dagligt.

Børn har altså primært brug for mere stivelse end voksne.

Det er vigtigt, at Sense ikke bliver et millimeterdemokrati. Derfor skal ovenstående retningslinjer ses som en guide, hvor der naturligvis er plads til afvigelser. Det vigtige er, at børn har adgang til fornuftige madvarer, og at tilgængeligheden er nem. Det er også vigtigt, at et sundhedsprojekt omhandler hele familien og ikke kun et barn, og at du taler sundhed med dit barn – ikke vægttab.

Her får du 8 gode råd, der viser dig vejen til et sundt familieliv med Sense:

  1. Tilbyd barnet alle elementer af måltidet på tallerkenen.
    Ved at tilbyde meget forskellig mad til børn ved 1-2-årsalderen mindskes risikoen for kræsenhed i de senere børneår.
  2. Lad være med at gøre det mere indviklet, end det er. Gnavegrønt, æg, ost, avokado og rugbrød er for eksempel også et fint børnemåltid og følger fint efter spisekassemodellen. Børn går i mindre grad end os voksne op i, at de enkelte dele i måltidet passer sammen. Der er altså gode muligheder for, at børnene gerne vil spise elementer fra de voksnes måltid – også selvom de måske ikke har lyst til hele retten samlet.
  3. Acceptér, at der er fødevarer og retter, som børnene ikke kan lide. Hav ”Safe Foods” i baghånden, så du ved, at der altid er noget på bordet, som barnet kan lide. “Safe Foods” er fødevarer, som barnet altid gerne vil spise, for eksempel pasta eller grøntsagsstænger. Vælg “Safe Foods”, der passer til det måltid, der bliver serveret. Tilbyd gerne børnene at smage på tingene, men acceptér, at de siger nej tak, og lad være med at tvinge dem.
  4. Tag børnene med i køkkenet. Når tiden og overskuddet er til det, så inddrag gerne børnene i madlavningen. De fleste børn vil gerne hjælpe til og kan sagtens, fra de er helt små, rense og skære grøntsager, brød og andet – naturligvis med en børnevenlig kniv. Udover at madlavningstjansen giver børnene medejerskab over måltidet og en hyggelig stund med mor og far, får de også en fin fornemmelse af råvarerne, når de står med dem i hænderne. Hav gerne en nysgerrig og legende tilgang til madlavningen, tal om ingredienserne og lad endelig børnene smage på maden undervejs i tilberedningen.
  5. Vær sammen om måltidet. Spis sammen med dit barn. Det sociale omkring et måltid kan gøre måltidet mindre presset og stressende, og børnene oplever, at forældrene spiser maden og får måske derfor selv større lyst til at udforske de forskellige elementer på bordet.
  6. Lad barnet selv mærke efter sult og mæthed og imødekom dette. Stol på, at barnet har en fantastisk evne til at udvise sult og mæthed. Pres ikke barnet til at spise op, og stop ikke barnets spisning, førend det selv giver tegn til at være mæt.
  7. Lad være med at dele mad op i sundt og usundt. Mad er mad – også slik, kage, chips osv. Fede, søde og salte favoritter kan sagtens indgå som en del af måltidet – alt med måde. Vær dog opmærksom på, at ovenstående ikke anbefales til de helt små (under 2 år), da det tager pladsen fra vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer, som findes i ”almindelig” mad.
  8. Lad barnet ”lege” med maden (sæt dog grænser, hvis du føler for det). Det er sundt for børn at sanse maden – det gælder primært de helt små børn fra 6 måneder op til 2 år. Så væn dig til, at du i en periode skal væbne dig med ekstra tålmodighed og rengøringsklude. Det er godt givet ud på den lange bane.

Vær dog altid opmærksom på sikkerheden omkring maden og undgå at give børn under 3 år hårde fødevarer som rå gulerødder, æbler, hele nødder, popcorn og lignende. Vindruer, cherrytomater og lignende skæres i kvarte for at undgå risiko for kvælning. Vær desuden opmærksom på, at ymer, skyr og andre mælkeprodukter med højt proteinindhold bør begrænses, indtil børn er 2 år gamle.

Referencer: www.altomkost.dk samt www.sst.dk

Læs, hvordan Marie Louise og hendes familie har fundet vejen til madro – følg knappen herunder.

Sense har givet hele familien madro
Notifikationer
Få besked når
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x