Sense-Vejleder Lissi Nordberg Bengtsson

Spis med sund fornuft

Jeg hedder Lissi Bengtsson, jeg er 59 år, bor i Nykøbing F. sammen med min mand, til daglig arbejder jeg i pengeinstitut.

Gennem det meste af mit liv har jeg kæmpet med overvægt og det vi kalder jojo vægt, som jo betyder, man er på den ene slankekur efter den anden.

Jeg kender alt til nedture, jeg har tabt mig 30 kilo 2 gange, men også lagt det på igen, og så spiste jeg også meget på mine følelser, og dem har der været mange af gennem mit liv.

For et par år siden, sagde jeg til mig selv, hvorfor pine sig selv med slankekure og spise noget man ikke har lyst til eller ikke kan lide.

Spis med sund fornuft (CVR: 28400292)
Lissi Nordberg Bengtsson
Guldborgsund Hallerne
Nr. Boulevard 4A
4800 Nykøbing F.
(lokale 9, 1.sal)

Fysiske forløb

Mere om Spis med sund fornuft

Resultatet af alle de kurer, jeg har været på, gjorde at jeg blev både frugt- og fedtforskrækket, og det er faktisk ikke så godt, da fedt jo også kan være sundt – som jeg siger i dag, vi skal have fedt, for kroppen kan fungere ligesom bilen skal have benzin for at kunne køre.

Jeg sagde farvel til kedelige slankekure, forbud, restriktioner, madstress, skyld og skam.

Det var der i slutningen af 2020, hvor jeg lærte Sense at kende, som jo ikke er en kur, men en livstilsændring, man kan leve med resten af livet, uden forbud og regler om dit og dat, det er jo bare ganske almindelig mad.

Sense blev min ”bedste ven”, og jeg fik lyst til at lære Sense endnu mere at kende, så jeg valgte derfor at tilmelde mig 2 uddannelser indenfor Sense, både for min egen skyld men også fordi jeg gerne ville hjælpe andre i gang med Sense.
I 2021 blev jeg certificeret Kostvejleder og Mentor i mad & psyke med speciale i Sense, og i 2022 startede jeg med holdforløb, hvor deltagerne efterfølgende er fortsat på opfølgnings-/vedligeholdelseshold.

Jeg tilbyder holdforløb á 8 gange, hvor du får en grundig gennemgang af Sense principperne og de mentale værktøjer, som vil hjælpe dig i hverdagen. Du vil få et fællesskab og sparring med andre deltagere, ligesom det vil give dig motivation og inspiration til dit varige vægttab.

Individuelt forløb kan aftales, men der er meget få pladser.

Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale