Privatlivspolitik

Sidst opdateret 24. september 2026.

Denne politik forklarer, hvilke oplysninger vi indsamler om dig, hvad vi bruger dem til, hvem vi deler dem med, og hvilke rettigheder du har. Vi har forsøgt at skrive den, så den kan læses uden juridisk baggrund. Er der noget, du ikke forstår, så skriv til os, og vi forklarer det.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger

SenseMyDiet ApS
Blækhatten 33, 5220 Odense SØ
CVR-nr. 40017747
kontakt@sensemydiet.dk

Vi er dataansvarlige. Det betyder, at vi bestemmer, hvad dine oplysninger bruges til, og at vi har ansvaret for, at det sker lovligt.

Hvilke oplysninger vi behandler, og hvorfor

Hvad Hvorfor Vores lovlige grundlag
Navn, e-mail, alder og køn, når du opretter en konto For at du kan have en konto og bruge appen Aftalen med dig, artikel 6, stk. 1, litra b
Højde, vægt, vægtudvikling, kropsmål For at appen kan vise din udvikling og give dig de funktioner, du har bedt om Dit udtrykkelige samtykke, artikel 9, stk. 2, litra a. Det er helbredsoplysninger, og derfor spørger vi dig særskilt
Om du bruger vægttabsmedicin, og hvilken Samme som ovenfor Dit udtrykkelige samtykke, artikel 9, stk. 2, litra a
Navn, adresse, e-mail og betalingsoplysninger ved køb For at gennemføre dit køb og opfylde bogføringsloven Aftalen, artikel 6, stk. 1, litra b, og retlig forpligtelse, litra c
E-mail, hvis du tilmelder dig nyhedsbrev For at sende dig nyhedsbrevet Dit samtykke, artikel 6, stk. 1, litra a
Det, du skriver i en kontaktformular For at kunne svare dig Vores berettigede interesse i at besvare henvendelser, artikel 6, stk. 1, litra f
Oplysninger om din enhed, IP-adresse og hvilke sider du ser Statistik og markedsføring Dit samtykke, som du giver i banneret
Logoplysninger om brug af vores systemer Sikkerhed og drift Vores berettigede interesse i sikker drift, artikel 6, stk. 1, litra f

Du kan altid trække et samtykke tilbage. Det gør du i appen, i indstillingerne nederst på siden, eller ved at skrive til os. Trækker du samtykket tilbage, stopper vi behandlingen. Det påvirker ikke det, der allerede er sket, mens samtykket var gyldigt.

Aldersgrænse

Du skal være mindst 15 år for at oprette en konto. Er du under 15, må du ikke bruge tjenesten. Deltagelse i vores forskningsstudier kræver, at du er fyldt 18 år.

Forskning og salg af indsigt

Vi videregiver ikke dine personoplysninger til tredjemand for at tjene penge på dem. Det vil sige, at ingen udenforstående får oplysninger, der kan føres tilbage til dig.

Vi udarbejder derimod statistik og analyser på tværs af mange brugere. Resultatet er tal og kurver for grupper af mennesker, ikke for enkeltpersoner, og det kan ikke føres tilbage til dig. Den slags anonyme, samlede analyser kan vi dele med forskere og med virksomheder i sundhedssektoren, og det er sådan vi tjener penge ud over abonnementer.

En gruppe består altid af mindst fem personer. Er der færre, offentliggør vi ikke tallet.

Hvis vi en dag ønsker at dele oplysninger, som faktisk kan føres tilbage til dig, spørger vi dig først og fortæller dig, hvem der skal have dem. Du kan sige nej uden konsekvenser for din brug af tjenesten.

Deltager du i et af vores forskningsstudier, gælder der en særskilt samtykketekst, som du skriver under på. Den går forud for dette afsnit.

Hvem vi deler oplysninger med

Vi bruger en række leverandører til at få tjenesten til at fungere. De må kun behandle dine oplysninger efter vores instruks, og vi har indgået aftale med dem om det.

Leverandør Hvad de gør Hvor
Amazon Web Services Drift af app og database EU
Kinsta Drift af hjemmeside og webshop EU
Billwerk+ (tidligere Reepay/Frisbii) Abonnementsstyring EU
Mailchimp Nyhedsbreve USA
Google (Workspace, Analytics, Ads) Mail og filer internt, samt statistik og annoncering USA
Google Firebase (Analytics og Crashlytics) Statistik over brug af appen og rapportering af fejl og nedbrud USA
Meta Annoncering og måling via pixel på hjemmesiden USA
Cloudflare Sikkerhed og hastighed på hjemmesiden USA
Cookiebot Styring af dine valg om datalagring EU
CustomGPT.ai Chatfunktionen på hjemmesiden, som kun svarer på spørgsmål om produkter USA
Metorik Statistik om webshoppen USA
e-conomic Bogføring EU

Derudover deler vi oplysninger med betalingsvirksomhederne Clearhaus, Vipps MobilePay og Nets, når du betaler. De er selvstændigt ansvarlige for de oplysninger, de modtager, fordi de har deres egne pligter efter lovgivningen om betalinger og hvidvask. Det betyder, at deres egne privatlivspolitikker gælder for den del.

Endelig videregiver vi oplysninger, hvis vi har pligt til det, for eksempel til offentlige myndigheder.

Oplysninger, der sendes til USA

Nogle af vores leverandører ligger i USA. Når dine oplysninger sendes dertil, sker det enten fordi leverandøren er omfattet af EU-US Data Privacy Framework, som er EU-Kommissionens afgørelse om, at beskyttelsen er tilstrækkelig, eller fordi vi har indgået EU-Kommissionens standardkontrakt med dem.

Vil du se grundlaget for en konkret leverandør, så skriv til os, så sender vi det.

Når du lukker din konto

Lukker du din konto i appen, fjerner vi de oplysninger, der peger på dig som person: navn, e-mail, fødselsdato, profilbillede, adgangskode og de login fra andre tjenester, du har koblet til kontoen.

Dine målinger bliver liggende uden dit navn. Vi bruger dem til statistik og forskning, og til de samlede analyser, vi deler med forskere og virksomheder. I de analyser optræder du aldrig alene, kun som en del af en gruppe.

Vi gemmer fortsat ordrenumre fra App Store og Google Play, fordi bogføringsloven kræver det. Oplyser du selv dit ordrenummer, kan vi finde dit køb frem.

Ønsker du alt fjernet, også målingerne, kan du bede om det på kontakt@sensemydiet.dk.

Hvor længe vi gemmer oplysningerne

Hvad Hvor længe
Din konto og dine registreringer i appen Så længe du bruger tjenesten. Har du ikke brugt den i 24 måneder, fjerner vi det, der peger på dig som person, og beholder dine målinger uden dit navn. Vi sender dig en besked først, så du kan nå at logge ind, hvis du vil beholde kontoen
Oplysninger om dine køb 5 år plus indeværende regnskabsår, fordi bogføringsloven kræver det
Nyhedsbrev Indtil du melder dig fra, og derefter 2 år, så vi kan dokumentere, at du havde sagt ja
Kontaktformularer 1 år
Statistik om brug af hjemmesiden 14 måneder
Logs om systembrug 6 måneder

Datalagring i din browser

Vi bruger små tekstfiler i din browser til at få hjemmesiden til at fungere, til statistik og til markedsføring. Kun de nødvendige sættes uden dit samtykke. Alt andet venter, til du har sagt ja.

Du kan ændre eller trække dit valg tilbage når som helst nederst på siden. Herunder finder du en fuld liste over de enkelte filer, hvem der sætter dem, og hvor længe de holder.

Dine rettigheder

Du har ret til:

  • At få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og at få en kopi.
  • At få rettet oplysninger, der er forkerte.
  • At få slettet dine oplysninger. Nogle oplysninger skal vi dog gemme, for eksempel oplysninger om køb, fordi bogføringsloven kræver det. Det siger vi til dig, hvis det sker.
  • At bede os om at begrænse, hvad vi bruger oplysningerne til.
  • At gøre indsigelse mod, at vi bruger dine oplysninger, når vi gør det ud fra en berettiget interesse.
  • At få de oplysninger, du selv har givet os, udleveret i et format, du kan tage med til en anden tjeneste.
  • At trække et samtykke tilbage.

Skriv til kontakt@sensemydiet.dk, hvis du vil bruge en af dine rettigheder. Vi svarer inden for en måned. Er din anmodning kompliceret, kan vi få brug for længere tid, men så siger vi til inden for den første måned.

Vi træffer ikke automatiske afgørelser om dig, og vi bruger ikke profilering til at træffe beslutninger, der har betydning for dig.

Sikkerhed

Vi beskytter dine oplysninger med tekniske og organisatoriske foranstaltninger, herunder kryptering, adgangsstyring, to-faktor-login og logning. Vi giver kun adgang til de medarbejdere, der har brug for det til deres arbejde.

Sker der alligevel et brud på sikkerheden, følger vi reglerne i databeskyttelsesforordningen. Det betyder, at vi anmelder bruddet til Datatilsynet inden for 72 timer, hvis der er risiko for dig, og at vi giver dig direkte besked, hvis der er høj risiko for dig.

Klage

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, vil vi meget gerne høre det først, så vi kan rette op på det. Du kan også altid klage til Datatilsynet:

Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby
Telefon 33 19 32 00, dt@datatilsynet.dk, www.datatilsynet.dk

Ændringer

Vi opdaterer denne politik, når vi ændrer på, hvordan vi behandler oplysninger. Datoen øverst viser, hvornår den sidst blev ændret. Ved væsentlige ændringer giver vi dig besked.