Suzy Wengel

“Jeg var træt af at være den, der meldte afbud til klassefest-reunion” – Suzy Wengel

Jeg var 32 år og havde lige født mit første barn, Valdemar. Og for første gang gik det op for mig, at jeg ikke bare var tyk. Jeg var også sådan én, andre så som tyk! Med en vægt på over 88 kilo og et BMI på 33 burde det måske ikke være kommet som en overraskelse for mig, men indtil da havde jeg nok troet, at jeg kunne skjule det. Det kunne jeg åbenbart ikke. På det tidspunkt besluttede jeg, at nu måtte det være slut. Jeg ville ikke længere være tyk.

Jeg var træt af at være den, der meldte afbud til klassefest-reunion, fordi jeg var bange for, hvad de andre ville tænke, når de så, hvor meget jeg havde taget på siden skoletiden. Træt af hele tiden at skulle rette på min bluse i forsøget på at skjule mine deller. Træt af konstant luft i maven. Træt af ikke at føle mig feminin og tiltrækkende i forholdet til min mand. Kort sagt: Træt af min krop.

Mine problemer med overvægt startede i gymnasiet. Dengang var jeg faktisk slet ikke overvægtig, men desværre sammenlignede jeg mig med alle de tynde høje piger, og det skal man jo ikke, når man selv er en lille én på 1,63 meter. Det tænkte jeg bare ikke over, så jeg begyndte på den ene forskruede kur efter den anden. Det lykkedes mig ofte at tabe mig, men snart begyndte jeg igen at spise usundt.

Suzy Wengel: “Efter 20 år med yoyovægt indså jeg langt om længe, at der ikke findes et quick-fix”

Fra jeg var i midten af 20’erne, svingede min vægt konstant med 15-20 kilo. Som mange andre overvægtige levede jeg et liv, hvor jeg enten var på kur eller gav fuldstændig los, mens jeg planlagde min næste kur. Da jeg senere blev gift med min mand, etablerede vi vores firma, der hurtigt fik medvind. Det betød masser af møder, hotelophold, fastfood og restaurantbesøg. Den livsstil hjalp ikke ligefrem på min overvægt. Men lige meget hvor meget jeg prøvede, kunne jeg ikke finde løsningen på mine vægtproblemer.

Kort efter besøget hos lægen blev jeg gravid med mit andet barn, Albert. I stedet for at gå i gang med vægttabet med det samme ventede jeg, til det passede ind i mit liv. Og det gjorde det fra den dag, Albert kom til verden: Den 18. april 2011. På det tidspunkt vejede jeg næsten 100 kilo, og jeg husker tydeligt synet af mine gigantiske ben ved siden af hans lille krop. Nu skulle det være anderledes. Nu skulle jeg være glad og feminin i stedet for ked af det og overvægtig. Denne gang skulle det vare ved!

Som de fleste, der kæmper med vægttab, havde jeg tidligere håbet – og troet – at der fandtes en form for quick-fix. Men efter næsten 20 år med yoyovægt indså jeg langt om længe, at det gør der ikke. Jeg besluttede derfor at bringe fornuften med mig ind i vægttabet. I stedet for at kaste mig over en eller anden tilfældig kur, undersøgte jeg, hvad der egentlig virker, når det gælder vægttab, og jeg lavede mine egne regler. For første gang tilpassede jeg kosten til mit liv i stedet for at tilpasse mit liv til en eller anden tilfældig kur. I praksis betød det, at jeg fik masser af kød og grønt, men langt færre sukkerholdige kulhydrater. Jeg tillod også mig selv at have det godt. F.eks. fik jeg hver dag en kop kakao.

Suzy Wengel hjælper overvægtige i alle aldre med at gøre det, hun har gjort for sig selv.

Efter ni måneder havde jeg tabt mig 40 kilo. Vægttabet holder endnu, for jeg har fundet en måde at spise på, der gør, at jeg har holdt vægten lige siden. Selvfølgelig er der stadigvæk dage og perioder, hvor det kan være sværere at stå for fristelserne, men jeg ved præcis, hvad jeg skal gøre, for at komme tilbage på Sense-sporet efter en eller flere dage med lidt slinger i valsen – det er bare op på hesten igen og tilbage til strukturen i Sense-principperne. Det virker hver gang. .

At opleve, hvor stor betydning kosten har for både sundhed og livskvalitet, har gjort, at jeg har uddannet mig inden for sundhed og ernæring og skrevet bøger om Sense. I dag ligger mit primære fokus på SenseMyDiet, for det, der betyder noget for mig, er, at hjælpe mennesker i alle aldre og størrelser til at leve sundt og godt. Fornuften – og en solid viden om kost – gør hele forskellen.