Fede forhold

Det sidste års tid har jeg arbejdet på et projekt, der har gjort stort indtryk på mig.

I foråret 2026 medvirker jeg som ernæringsekspert i DR-programmet “Fede forhold” sæson 7, hvor jeg hjælper tre par med at ændre vaner, finde balance i deres kost og få mere energi i hverdagen.

Læs om mine tanker før, under og efter min medvirken i “Fede forhold”. Kærlig hilsen

Suzy Wengel

Mine overvejelser

Det har været en stor beslutning at sige ja til at deltage som ekspert i “Fede forhold”.

Både fordi det kræver tid at lave TV – og fordi jeg ikke gør noget halvt. Når jeg går ind i et projekt, så går jeg all in. Derfor var det vigtigt for mig, at jeg kunne afsætte den nødvendige tid og være ordentligt til stede hele vejen.

Jeg har aldrig selv set programmerne – jeg har kun hørt om dem. Og i ernæringsfaglige kredse har tonen ikke ligefrem været positiv.

Derfor var jeg ikke ubetinget begejstret fra start. Slet ikke da jeg hørte om årets tema, nemlig ultraforarbejdede fødevarer.

Jeg mener nemlig, at begrebet ultraforarbejdede fødevarer er gammel vin på nye flasker. Vi har hørt om det i årevis – bare italesat på en anden måde. Og jeg ved også, hvor nemt det er, at sådan et tema kan blive forsimplet og gjort sort/hvidt.

Enten er noget “godt” eller “dårligt” – og det er sjældent der, vi finder løsninger, der virker i virkeligheden.

Men efter en del overvejelser og et møde med produktionsteamet bag programmet sagde jeg ja. For jeg kunne mærke, at det her faktisk var en mulighed.

  • En mulighed for at bringe nuancer ind.
  • En mulighed for at vise, hvordan man kan arbejde med kost og vaner uden forbud.
  • Og en mulighed for at hjælpe både deltagerne – og alle jer, der sidder og kigger med – i en mere realistisk retning.

Nogle gange skal man gå planken ud, selvom det føles ubehageligt, og selvom man ikke har kontrol over alle ting.

Jeg er faktisk et ret introvert menneske, selvom det ofte kommer som en overraskelse for mange. Derfor har det også været en personlig udfordring for mig at stille mig frem og være så synlig i et TV-program.

Men jeg ved også, hvad jeg står for. Og det har været mit anker gennem hele forløbet.

Lær mere

Mit udgangspunkt: Mæthed, ro og realisme

Fra dag ét har mit fokus været klart: At hjælpe deltagerne med at spise sig mætte og samtidig skabe ro omkring måltiderne.

For mange af de udfordringer, vi ser i dag, handler ikke kun om, hvad vi spiser.
De handler i lige så høj grad om:

  • Manglende struktur
  • Småspisning
  • Lav mæthed
  • Et konstant mentalt fokus på mad

Derfor har jeg arbejdet ud fra et fundament, hvor måltiderne bygges op omkring grøntsager, frugt, protein, fuldkorn og en passende mængde fedt.

Ikke fordi det er “perfekt” – men fordi det virker i virkeligheden. Når kroppen bliver mæt, falder behovet for snacks helt automatisk. Og når måltiderne bliver stabile, falder støjen i hovedet.

På billedet ser du Frej Prahl, der er programmets psykolog og har fokus på adfærd, følelser og relationer.

Hyppig kontakt til deltagerne

Jeg har brugt rigtig meget tid på at lære programmets tre par at kende, og vi har haft en løbende tæt kontakt gennem hele forløbet. Det er forskelligt, hvor meget de enkelte deltagere har haft behov for. Nogle har jeg talt med hver uge, mens andre har haft bedst af kontakt cirka hver 14. dag.

Efter kameraerne er slukket, er kontakten ikke stoppet. Jeg fortsætter dialogen med parrene efter behov. Typisk taler jeg med dem hver 14. dag, men hvis der opstår en udfordring eller en svær situation, skriver de eller ringer – og så tager vi den derfra.

En vigtig ting, som ikke rigtig fremgår af programmerne, er, at vores samtaler kun i mindre grad handler om mad og mængder. Ofte er det måske 20 %, der handler om selve kosten. Resten af tiden arbejder vi med det, der i virkeligheden fylder i hverdagen: Søvn, stress, struktur, vaner, familieliv, pauser, overskud og de situationer, hvor det hele tipper.

Det er også derfor, at det kun er en lille del af processen, man ser på tv.

Ultraforarbejdet mad –  med nuancer

Årets tema er ultraforarbejdede fødevarer. Og ja – det er relevant. Men det er også et område, hvor det er utrolig vigtigt at holde fast i nuancerne.

For problemet er sjældent, at noget er ultraforarbejdet i sig selv. Problemet er, at mange af de fødevarer:

  • Mætter dårligt
  • Er lette at overspise
  • Og ofte skubber de gode fødevarer ud af kosten

Derfor har min tilgang ikke været at fjerne det hele. Men at arbejde med:

  • Mængde
  • Hyppighed
  • Kontekst

Når vi fylder mere på tallerkenen af det, der mætter godt, så bliver der automatisk mindre plads til det andet. Det er en langt mere realistisk – og holdbar – måde at arbejde på.

Mantraet: Over nulpunktet

Gennem hele forløbet har der været ét gennemgående mantra: Så længe du holder dig over nulpunktet, er du på rette vej.

Alle mennesker har et nulpunkt. Et sted, hvor de starter. Det gælder ikke kun mad – men hele livsstilen: Søvn, bevægelse, struktur, relationer og hverdag.

Når jeg møder et par, starter vi ikke med at ændre alting. Jeg starter med at forstå deres nulpunkt. Hvordan ser deres hverdag ud? Hvornår spiser de? Hvor opstår udfordringerne?

Derfra arbejder vi os opad. Ikke med store revolutioner. Men med små justeringer, der kan gentages igen og igen. Med fokus på realisme.

Små ændringer, der gør den store forskel

En af de vigtigste ting, jeg forsøger at lære parrene – og som du også kan tage med dig – er:

Det er ikke de store perfekte ændringer, der skaber resultater. Det er de små, du kan holde fast i:

  • Hvis du normalt spiser to til tre portioner – og begynder at spise én til to, så er du allerede på vej.
  • Hvis du går en lille tur i stedet for ingen tur, så er du allerede på vej.
  • Hvis du vælger lidt bedre – lidt oftere, så sker der noget over tid.

Det lyder måske simpelt. Men det er netop enkelheden, der gør det muligt at holde fast.

På billedet ser du også Mai Rehberg og Cathrine Leonhard fra BBC’s produktionsteam – her optager vi interview i mit køkken.

Måltidsstruktur – nøglen til ro

Noget af det første, vi arbejder med i forløbet, er måltidsstruktur. For mange af deltagerne – og rigtig mange mennesker generelt – spiser:

  • Uregelmæssigt
  • For lidt til hovedmåltiderne og for meget indimellem

Det skaber en konstant ubalance. Derfor arbejder vi med:

  • Tre hovedmåltider om dagen
  • Eventuelt et mellemmåltid ved behov

Det lyder banalt. Men det er en af de mest effektive måder at skabe:

  • Mæthed
  • Stabil energi
  • Mindre småspisning
  • Færre overspisninger

Når kroppen får det, den har brug for, falder trangen til det hurtige og (måske) det søde.

Lær mere

Ingen forbud – men en plan

En vigtig del af min tilgang er, at der ikke er forbud. Det betyder ikke, at alt er ligegyldigt. Men det betyder, at vi arbejder med struktur fremfor restriktion. Forbud skaber ofte: Lyst, dårlig samvittighed og en alt-eller-intet-tankegang.

En af de vigtigste ting, jeg arbejder med i forløbet, er at skabe fleksibilitet. For det er ikke de gode dage, der afgør, om man lykkes. Det er alle de dage, hvor hverdagen ikke går som planlagt. Derfor arbejder vi med det, jeg kalder:

Plan A, B, C og D

Det er en måde at sikre, at der altid er en vej frem – uanset hvordan dagen udvikler sig.

Plan A – den gode, planlagte dag

Plan A er den dag, hvor der er overskud. Her har man:

  • Handlet ind
  • Planlagt måltiderne
  • Tid til at lave mad

Måltiderne er bygget op omkring gode råvarer, og strukturen sidder lige i skabet.
Det er ikke perfekt – men det er der, hvor man får mest næring, mest mæthed og mest ro.

Plan B – den travle hverdag

Plan B er, når livet begynder at presse sig på. Der er måske:

  • Mindre tid
  • Mindre overskud
  • Flere ting i kalenderen

Her handler det ikke om at lave det hele fra bunden, men om at finde nemme løsninger, der stadig fungerer. Det kan være: En færdigsuppe, der suppleres med grøntsager og protein, rugbrød med æg, fisk eller kylling eller rester fra dagen før.

Det er ikke fancy – men det virker.

Lær mere

Plan C – når det bliver endnu mere ustruktureret

Plan C er de dage, hvor man ikke har fået planlagt noget. Her ender mange typisk i:

  • Take away
  • Pizza
  • Hurtige løsninger

Og det er helt okay. Forskellen er bare, at vi arbejder med at justere valget lidt. Det kan være at vælge lidt mindre, at tilføje noget grønt og at droppe det ekstra (for eksempel sodavand eller ekstra tilbehør).

Det er små justeringer – men de gør en stor forskel over tid.

Plan D – når det hele skrider

Plan D er de dage, hvor man falder tilbage i gamle vaner. Det sker for alle. Forskellen er ikke, om det sker – men hvad man gør bagefter. Her er målet ikke at “straffe sig selv” eller starte forfra. Målet er derimod:

  • At komme videre
  • Ingen dårlig samvittighed
  • Ingen alt-eller-intet
  • Bare næste måltid – næste valg

Hvorfor virker det?

Plan A, B, C og D virker, fordi det fjerner presset om perfektion.

Der er ikke kun én rigtig måde at gøre det på. Der er flere niveauer – og alle tæller. Det betyder, at man:

  • Undgår at give op
  • Undgår den klassiske “nu er det alligevel ødelagt”-tankegang
  • Og bliver i processen

Og det er netop det, der skaber resultater på den lange bane.

Mød Kristine og Jacob 

Kristine og Jacob er et af de tre par fra programmet, som jeg har været så heldig at arbejde med. Parret elsker sushi og med afsæt i det, vil jeg her give et konkret eksempel, som mange formentlig kan spejle sig i.

I stedet for at fjerne sushi fra deres liv, arbejder vi med at justere deres valg. Hvordan kan de sammensætte måltidet, så det mætter bedre og giver færre kalorier – uden at fjerne den gode oplevelse ved at nyde en elsket livret?

Når vi håndterer et vægttab på den måde, betyder det, at Kristine og Jacob stadig kan tage på sushibar. De lever stadig deres liv, men de har flyttet sig fra deres nulpunkt. Og det er det, der tæller.

Det handler om mere end vægt

Selvom vægttab ofte er en del af målet, er det langt fra det eneste. For mange handler det i virkeligheden om at få mere energi, bedre søvn, at kunne være mere til stede, få et bedre forhold til mad og til hinanden. Vægten er kun ét tal. Men livskvaliteten er det, der virkelig betyder noget.

Det vigtigste, du kan tage med dig

Hvis du skal tage noget med fra programmet – og fra den måde, jeg arbejder på – så er det dette:

Du behøver ikke gøre det perfekt. Du skal ikke lave hele dit liv om. Du skal bare:

  • Starte der, hvor du er
  • Finde dit nulpunkt
  • Løfte dig lidt derfra
  • Og så gøre det igen i morgen