Filodejsruller med oksekød og hvid ost dertil granatæblesalat

Tid i alt: 60 min.
Arbejdstid: 60 min.
Antal:
Udgivet d. 17. december 2019 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Filodejsruller

1 løg
20 g olivenolie
1 tsk. chiliflager
500 g hakket oksekød, 10-12 %
salt og peber
200 g salatost, 31+/ 18 % eller derover
1 æg
180 g fersk filodej

Tilbehør

1 hoved salat, iceberg
½ agurk
1 granatæble
8 spsk. fraiche, maks. 9 %

Pynt

1 håndfuld koriander
chili
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 220 grader varmluft.
2
Hak løg fint. Hæld olivenolie på en pande og steg løg og chiliflager i et par minutter. Del oksekødet i små stykker og kom det ned til løgblandingen. Steg det hårdt i to til tre minutter. Det må gerne få farve og stadigvæk være rødt indeni, når du slukker for varmekilden. Krydr med salt og peber.
3
Skær osten i tynde stave á cirka ½ centimeter i bredden. Pisk ægget.
4
Del hvert ark filodej i 4 mindre lige store firkanter, så du får 16 stykker i alt. Dæk den filodej, der ’venter’, med et fugtigt viskestykke, så den ikke tørrer ud.
5
Udfør følgende trin for hvert stykke filodej: Pensl kanten med lidt æg. Læg en god spiseskefuld oksekød og løg på den ene ende af filodejen og kom en stav ost ovenpå. Fold kanterne på den lange led ind mod midten. Rul så filopakken til den får en forårsrulleagtig form og læg den på en bageplade med bagepapir med samlingen nedad.
6
Gentag for de næste ruller.
7
Pensl rullerne med æg og bag dem ved 220 grader varmluft i 14-16 minutter. Dæk eventuelt rullerne med alufolie efter cirka 10 minutters bagetid, så de ikke bliver for mørke.
8
Skær salat i strimler, agurk i tern og pil granatæblekernerne ud og bland det hele i en skål.
9
Servér 4 filodejsruller med et par håndfulde salat og to spiseskefulde fraiche.
10
Pynt med koriander og frisk chili.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; granatæble; løg; salat, iceberg
Håndfuld 3:Hakket oksekød, 10-12 %; æg
Håndfuld 4:Fersk filodej
Fedt:Olivenolie; salatost, 31+/ 18 % eller derover
Smagsgivere:Chili; chiliflager; koriander; salt og peber
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt