Jordskokke-kartoffelsuppe med paprikakylling og forårsløg

En skål med dampende varm suppe kan redde aftenhyggen i de fleste hjem. Nyd en fyldig suppe lavet på jordskokker og kartofler og mærk, hvordan varmen langsomt spreder sig i kroppen mundfuld for mundfuld. Den milde og cremede smag får et lidt sødmefyldt og nøddeagtigt twist fra jordskokkerne, og den paprikastegte kylling sørger sammen med forårsløgene for mere smag og mæthed. En perfekt kombination af smagsindtryk, der vil glæde hele familien.

Tid i alt: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Antal:
Udgivet d. 6. februar 2024 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Jordskokke-kartoffelsuppe

100 g kartofler
150 g jordskokker
1 bouillon, terning
5 dl vand
1 ¼ dl madlavningsfløde 8 %
salt og peber

Paprikakylling

1 tsk. olie
1 kyllingebryst
1 tsk. paprika
salt og peber

Topping

2 forårsløg
2 spsk. fraiche, maks. 9 %
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Her er der sparet på håndfuld 4 og fedt og skruet op for mælkedressing. Hvis du sparer et eller flere steder i spisekassemodellen, kan du skrue op et andet sted.

Sådan gør du

1
Skræl kartofler. Rens jordskokker helt fri for snavs og skær sorte pletter væk. Skær kartofler og jordskokker i tern og kom dem i en gryde med bouillon og vand. Kog i cirka 15-20 minutter under låg til både kartofler og jordskokker er helt møre.
2
Kom suppen i en blender eller blend suppen jævn med en stavblender. Kom suppen i gryden igen og kom fløde ved. Bring suppen i kog og smag til med salt og peber. Justér eventuelt konsistensen med lidt vand eller mælk.
3
Opvarm olie på en pande, krydr kylling med paprika og steg det i 12-14 minutter. Krydr også med salt og peber. Skær kødet i tynde skiver.
4
Skær forårsløg på skrå, så du får fine skrå skiver.
5
Servér suppen med kyllingestykker i. Top med fraiche og de friske skiver af forårsløg.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Forårsløg; jordskok
Håndfuld 3:Kyllingebryst
Håndfuld 4:Kartoffel
Fedt:Olie
Smagsgivere:Bouillon, terning; paprika; salt og peber
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %; madlavningsfløde 8 %
Frit:Vand

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:635635
Fedt:26 g26 g
Kulhydrat:57 g57 g
Kostfibre:7 g7 g
Protein:41 g41 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt