Japansk kartoffelsalat med æg og skinke

Vi kan godt tænke at en kold kartoffelsalat er typisk dansk, men japanere er også meget glade for deres version af en kold kartoffelsalat. I Japan laver man den selvfølgelig på den berømte Kewpie mayonnaise, der blandt andet indeholder risvineddike. Den kan købes i specialbutikker og vil du gøre din kartoffelsalat ekstra lækker, så skal du unde dig selv at prøve den. I den japanske version af kartoffelsalat finder du en række farverige ingredienser, herunder gulerødder, hårdkogte æg, agurk og skinke. Den er derfor en ret i sig selv og ikke blot tilbehør.

Tid i alt: 35 min.
Arbejdstid: 35 min.
Antal:
Udgivet d. 16. april 2024 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

130 g kartofler
1 æg
¼ agurk
1 gulerod
1 nip salt
1 drueagurker, syltede
4 skiver kogt skinke, pålæg
30 g mayonnaise
½ tsk. dijonsennep
peber
½ bundt purløg
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Skræl kartofler og skær dem i mundrette bidder. Kom dem i en gryde med vand og bring vandet i kog. Lad dem koge i 25-30 minutter til de er meget bløde. Dræn kartofler for vand og lad dem køle lidt af.
2
Kog æg i cirka 10 minutter og læg æg i koldt vand. Hak æg groft.
3
Skyl agurk og gulerod. Skræl gulerod. Halvér agurk og gulerod og skær i skiver, så du får halve skiver. Kom dem i en skål og drys med salt. Lad det stå og trække salt i cirka 20 minutter mens kartoflerne koger.
4
Skær drueagurk og skinke i små tern.
5
Bland mayonnaise med sennep og smag til med salt og peber.
6
Bland nu de kogte kartofler sammen med agurk og gulerod. Tilsæt skinke og drueagurk. Vend æg og sennepsmayonnaisen i kartoffelsalaten.
7
Skyl purløg og hak den fint.
8
Servér salaten med purløg på toppen.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; drueagurk, syltet; gulerod
Håndfuld 3:Kogt skinke, pålæg; æg
Håndfuld 4:Kartoffel
Fedt:Mayonnaise
Smagsgivere:Dijonsennep; peber; purløg; salt
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt