Grøntsagsfrikadeller med majs og mozzarella serveret med tomat på toppen

Hvem siger, at kødfrie dage behøver at være kedelige? Disse flade grøntsagsfrikadeller, der næsten ligner pandekager, har været meget populære, lige siden vi præsenterede dem første gang. De er små og lækre og lige til at hapse af både små og store lækkersultne fingre. Prøv at servere disse vegetariske frikadeller for hele familien. De er lavet helt uden kød, men indeholder til gengæld masser af lækre grøntsager, der giver dig både smag og mæthed.

Tid i alt: 40 min.
Arbejdstid: 40 min.
Antal:
Udgivet d. 3. marts 2022 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Grøntsagsfrikadeller

1 gulerod
1 squash, rå
2 fed hvidløg
1 løg
170 g majs
koriander
100 g frisk mozzarella, 31+/ 18 % eller derover
2 æg
1 tsk. salt
1 ½ dl hvedemel
20 g olie

Tomat

2 tomater
salt og peber
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Undgå madspild og skæve mængder i opskriften ved at lave 2 eller 4 portioner eller flere, og spise retten over flere dage, eller fryse restportioner.
Bemærk: I denne opskrift er der taget udgangspunkt i den vegetariske Sense-spisekassemodel, hvor dele af håndfuld 3 er erstattet af ekstra håndfuld 4. Det kan fint lade sig gøre, fordi der også er protein i stivelsesprodukter. Når du sparer et sted i spisekassemodellen, kan du øge mængden et andet sted.

Sådan gør du

1
Riv gulerod og squash. Pres hvidløg og hak løg fint.
2
Optø eller dræn majs. Hak koriander og skær mozzarella i små tern.
3
Kom gulerod, squash, hvidløg, løg, majs, koriander, mozzarella, æg og salt i en skål og bland det godt. Drys mel på og rør det ind i grøntsagsblandingen i cirka 2 minutter.
4
Steg 8 flade frikadeller i olie i cirka 7-8 minutter på hver side ved mellemvarme.
5
Skær tomater i små tern og vend dem i salt og peber.
6
Servér grøntsagsfrikadellerne med tomat på toppen. Pynt eventuelt med frisk koriander.

Tips og gode råd

Tip #1
Du kan spise et par spiseskefulde fraiche til retten.
Tip #2
Du kan stege grøntsagsfrikadellerne, så de får farve på begge sider og stege dem færdig i ovnen. Det er nemt, hvis du skal lave til hele familien.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Gulerod; løg; squash, rå; tomat
Håndfuld 3:Æg
Håndfuld 4:Hvedemel; majs
Fedt:Frisk mozzarella, 31+/ 18 % eller derover; olie
Smagsgivere:Hvidløg; koriander; salt; salt og peber

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:6001200
Fedt:27 g54 g
Kulhydrat:60 g120 g
Kostfibre:10 g20 g
Protein:26 g52 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt