START I DAG!

Kom godt gennem sommeren med forløbet "Tab dig med 3-modellen på 50 dage"

Læs mere

Krydrede grøntsagsdeller med kikærtesalat

Få dig en velsmagende vegetarisk oplevelse med denne opskrift på krydrede grøntsagsdeller med kikærtesalat. Disse saftige grøntsagsdeller er fyldt med en farverig blanding af squash, gulerod og kartofler tilsat chilisauce, garam masala og karrypulver, som giver vegetarfrikadellerne et eksotisk tvist. Nyd dem sammen med kikærtesalaten, der bidrager med både smag, sprødhed og masser af mættende protein.

Tid i alt: 35 min.
Arbejdstid: 35 min.
Antal:
Udgivet d. 24. juli 2024 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Grøntsagsdeller

1 løg
1 fed hvidløg
1 gulerod
150 g kartofler
1 squash, rå
1 æg
3 spsk. hvedemel
2 spsk. rasp
1 tsk. sriracha chili sauce
1 tsk. garam masala
½ tsk. karrypulver
½ tsk. salt
1 knsp. peber
1 spsk. olie

Kikærtesalat

1 ds. kikærter, tilberedte
4 forårsløg
2 tomater
¼ agurk
1 peberfrugt
1 håndfuld koriander
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 citron
salt og peber
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Undgå madspild og skæve mængder i opskriften ved at lave 2 eller flere portioner, og spise retten over flere dage.

Sådan gør du

1
Pil og hak løg og hvidløg.
2
Skræl gulerod og kartoffel. Riv gulerod, kartoffel og squash groft, og klem al overskydende væde ud med hænderne. Grøntsagerne skal være helt drænede for væske. Vend så grøntagerne sammen med løg, hvidløg, æg, hvedemel, rasp, chilisauce, krydderier, salt og peber.
3
Kom olie på en slip-let-pande og form grøntsagsblandingen til 8 deller. Pres dem lidt flade på panden., Steg dem cirka 10 minutter på hver side ved mellem varme til de er faste og gyldne på begge sider.
4
Dræn kikærter.
5
Snit forårsløg, og skær tomat, agurk og peberfrugt i tern. Hak koriander. Vend sammen med kikærter.
6
Vend olivenolie i kikærtesalaten, og smag til med citronsaft, salt og peber.
7
Servér grøntsagsdeller med kikærtesalat.

Tips og gode råd

Tip #1
Til opskriften er der brugt en mellemstor squash på knap 300 gram.
Tip #2
Har du ikke Sriracha-chilisauce på lager, kan du undlade den, eller tilsætte chilipulver i stedet.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; forårsløg; gulerod; løg; peberfrugt; squash, rå; tomat
Håndfuld 3:Kikært, tilberedt; æg
Håndfuld 4:Hvedemel; kartoffel; rasp
Fedt:Ekstra jomfruolivenolie; olie
Smagsgivere:Citron; garam masala; hvidløg; karrypulver; koriander; peber; salt; salt og peber; sriracha chili sauce

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:5901180
Fedt:17 g34 g
Kulhydrat:73 g146 g
Kostfibre:19 g38 g
Protein:23 g46 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt