Oksegryde med kartoffel-selleri-mos

Forkæl ganen med denne her skønne franskinspirerede opskrift på oksegryde med peberfrugt, gulerod, tomat og oliven, som passer perfekt på menuen på kolde og blæsende dage! Denne varmende simreret bliver ledsaget af en lækker og cremet mos på kartoffel og knoldselleri. Der er fuld valuta på smagskontoen, til trods for at retten sagtens kan kombineres med ønsket om en sund livsstil og et eventuelt vægttab.

Tid i alt: 60 min.
Arbejdstid: 30 min.
Antal:
Udgivet d. 29. marts 2024 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Oksegryde

1 løg
2 fed hvidløg
1 peberfrugt, rød
100 g champignon, rå
1 gulerod
300 g skært oksekød
1 spsk. olie
1 ds. hakkede tomater
3 spsk. tomatpuré
4 dl oksekødsbouillon
1 laurbærblade
½ tsk. tørret timian
2 tsk. majsstivelse
salt og peber
25 g oliven

Sellerimos

250 g kartofler
250 g knoldselleri
2 tsk. smør
1 dl mælk, maks. 3,5%
salt og peber
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Pil og hak løg og hvidløg. Skær peberfrugt i strimler og champignon i kvarte. Skræl gulerod, og skær den i mundrette tern. Skær kødet i strimler.
2
Brun oksestrimler i olie i en gryde, kom dem i en skål og sæt dem til side.
3
Steg løg, hvidløg, peberfrugt, champignon og gulerod i samme gryde, til løgene er klare. Tilsæt oksestrimler, hakkede tomater, tomatpuré, bouillon, laurbærblad og timian, bring gryden i kog, og fjern eventuelt skum, hvis det er nødvendigt. Lad retten simre under låg i cirka 30 minutter, til kødet er mørt.
4
Skræl kartofler og knoldselleri, og skær dem i grove tern. Kog dem i usaltet vand i 10-12 minutter, til de er møre.
5
Hæld vandet fra, mos kartofler og knoldselleri, og tilsæt smør og mælk. Smag til med salt og peber.
6
Jævn gryderetten med majsstivelse rørt ud i vand til den ønskede konsistens, tilsæt oliven, og smag til med salt og peber.
7
Servér gryderetten med kartoffel-selleri-mos.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Champignon, rå; gulerod; hakkede tomater; knoldselleri; løg; peberfrugt, rød
Håndfuld 3:Skært oksekød
Håndfuld 4:Kartoffel; majsstivelse
Fedt:Olie; oliven; smør
Smagsgivere:Hvidløg; laurbærblad; oksekødsbouillon; salt og peber; tomatpuré; tørret timian
Mælkeprodukter:Mælk, maks. 3,5%
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt