Karbonade med stuvet grønt og kartofler

Karbonader smager af mormors køkken, og det er ikke så underligt, at den er strøget direkte ind på listen over danskernes livretter, når det gælder retter fra det danske traditionskøkken. Den lille saftige og sprøde sag smager fremragende med en portion stuvet grønt og kartofler. Her er tilbehøret samlet i én velsmagende stuvning, men du kan også vælge at servere grønt og kartofler for sig, hvis du foretrækker det.

Tid i alt: 25 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 5. juni 2024 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Stuvede grøntsager og kartoffel

200 g kartofler, nye danske
¼ spidskål
250 g asparges, grøn
1 ¼ dl mælk, maks. 3,5%
salt og peber
20 g smør
20 g hvedemel
¼ bouillon, terning

Karbonade

300 g hakket grisekød, 4-7 %
1 æg
1 dl rasp
salt og peber
20 g smør
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Skrub eller skræl kartofler, og kog dem i letsaltet vand i cirka 7 minutter. Lad dem trække i kogevandet i 6-7 minutter, til de er møre. Skær dem i mundrette stykker.
2
Snit spidskål.
3
Skær endespidser af asparges, og del stængler i mundrette stykker. Kog dem i letsaltet vand i 1-2 minutter.
4
Kog spidskål og asparges i letsaltet vand i 2-3 minutter. Hæld kogevandet fra, men gem 2 deciliter af det.
5
Smelt smør i en gryde, og tilsæt mel under kraftig omrøring. Pisk mælk og kogevandet fra grøntsagerne i lidt efter lidt, til du har en jævn sovs af passende tykkelse. Tilsæt bouillon, og smag til med salt og peber. Vend grøntsager og kartofler i.
6
Form kødet til 2 karbonader.
7
Pisk æg sammen. Bland rasp med salt og peber på en tallerken. Vend karbonader i æg og derefter i rasp.
8
Steg karbonader i smør i cirka 5 minutter på hver side, til kødet er gennemstegt.
9
Servér karbonade med stuvede grøntsager og kartofler.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Asparges, grøn; spidskål
Håndfuld 3:Hakket grisekød, 4-7 %; æg
Håndfuld 4:Hvedemel; kartofler, nye danske; rasp
Fedt:Smør
Smagsgivere:Bouillon, terning; salt og peber
Mælkeprodukter:Mælk, maks. 3,5%
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt