Fyldt aubergine med tun, tomat og bulgur med salat

Fyldt aubergine er lækker og nem ovnmad, som spreder den dejligste duft i køkkenet under tilberedningen. I stedet for aubergine kan du også bruge squash eller peberfrugt, og fyldet kan ligeledes varieres i en uendelighed. Denne variant af fyldt aubergine er med tun, bulgur, tomat, kapers og persille, men du kan fint udskifte bulgur med couscous eller ris, mens tun kan erstattes af eksempelvis blød spansk chorizo eller italiensk salsiccia. Nyd fyldt aubergine med en simpel salat.

Tid i alt: 35 min.
Arbejdstid: 15 min.
Antal:
Udgivet d. 17. april 2024 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Fyldt aubergine

35 g bulgur, rå
1 lille aubergine, rå
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 tomat
3 spsk. persille
1 ds. tun i vand, konserves
1 spsk. olie
2 spsk. kapers
salt og peber
2 spsk. pankorasp
1 tsk. ekstra jomfruolivenolie

Salat

¼ agurk
70 g cherrytomater
1 forårsløg
25 g rucolasalat

Dressing

2 tsk. ekstra jomfruolivenolie
1 tsk. balsamicoeddike
salt og peber
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 180 grader varmluft.
2
Kog bulgur efter anvisning på pakken.
3
Halvér aubergine på langs, udhul med en ske uden at ramme skrællen, og hak auberginekødet groft. Pil og hak løg og hvidløg, skær tomat i tern, og hak persille. Dræn tun.
4
Steg løg og hvidløg i olie på en pande, til løgene er klare. Tilsæt auberginekødet, og steg videre i 2-3 minutter. Kom tomat, halvdelen af persille, tun, kapers og bulgur ved, og vend det sammen. Smag til med salt og peber.
5
Læg auberginer i et ovnfast fad, fordel fyldet i dem, og sæt fadet i ovnen i 15 minutter.
6
Bland panko med resten af persillen og olivenolie, krydr med salt og peber, og fordel oven på auberginerne. Sæt fadet tilbage i ovnen i 10-15 minutter, til toppen er sprød og gylden, og auberginen er gennembagt.
7
Skær agurk i tern, halvér cherrytomater, og snit forårsløg. Bland med rucola.
8
Pisk olivenolie og eddike sammen, og krydr med salt og peber. Vend dressingen i salaten.
9
Servér fyldt aubergine med salat.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; aubergine, rå; cherrytomat; forårsløg; løg; rucolasalat; tomat
Håndfuld 3:Tun i vand, konserves
Håndfuld 4:Bulgur, rå; pankorasp
Fedt:Ekstra jomfruolivenolie; olie
Smagsgivere:Balsamicoeddike; hvidløg; kapers; persille; salt og peber
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt