Nyt forløb i januar: Din krop i forandring - fire uger om kvindekroppen med fire eksperter.
Skriv dig på venteliste

Linsepostej med quinoa, valnødder og peberfrugtsalat

Tid i alt: 80 min.
Arbejdstid: 35 min.
Antal:
Udgivet d. 10. november 2026 af SenseMyDiet
Nyhed!
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Linsepostej

75 g røde linser, tørrede
75 g quinoa, rå
4 dl vand
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk. olie
1 tsk. tørret timian
1 tsk. spidskommen
2 spsk. sojasauce
150 g kartofler
150 g knoldselleri
1 æble
4 ½ spsk. havregryn
250 g champignoner, brune
60 g valnødder
1 tsk. salt
1 knsp. peber

Peberfrugtsalat

160 g syltet rød peberfrugt, på glas
150 g edamamebønner, bælgede fra frost
2 håndfulde rucolasalat
80 g salattern, maks. 30+/17 %
20 g hasselnødder
1 lime
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Varm ovnen op til 220 grader almindelig ovn.
2
Skyl linser og quinoa i en finmasket si under rindende vand. Kom dem i en gryde med vandet, og kog dem ved svag varme i cirka 20 minutter, til de er møre. Hæld eventuelt overskydende vand fra.
3
Pil og hak imens løg og hvidløg fint. Varm olien op på en stor pande, og svits løg og hvidløg, til løget er blødt. Rør timian, spidskommen og sojasauce i.
4
Skræl kartoflerne og knoldsellerien, og skyl æblet. Riv kartofler, knoldselleri og æble groft, og vend det hele i løgblandingen sammen med havregrynene.
5
Rens champignonerne, og skær dem i små tern. Vend dem i blandingen sammen med de kogte linser og quinoaen. Hak valnødderne groft, og vend dem i. Krydr med salt og peber.
6
Beklæd en lille ovnfast form med bagepapir, og fordel massen i formen. Bag linsepostejen i cirka 45 minutter, til den er fast og gylden.
7
Lad imens peberfrugterne dryppe af, og skær dem i strimler, hvis de er hele. Tilbered edamamebønnerne efter anvisningen på pakken, og lad dem køle af. Skyl rucolaen, og vend den med peberfrugt og edamamebønner. Fordel salatternene over salaten, og drys med grofthakkede hasselnødder. Skær limen i fire både.
8
Lad postejen hvile et par minutter, og del den i 4 portioner.
9
Servér med peberfrugtsalat og en limebåd per person.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Champignon, brun; knoldselleri; løg; rucolasalat; syltet rød peberfrugt, på glas; æble
Håndfuld 3:Edamamebønne, bælget fra frost; røde linser, tørrede; salattern, maks. 30+/17 %
Håndfuld 4:Havregryn; kartoffel; quinoa, rå
Fedt:Hasselnød; olie; valnød
Smagsgivere:Hvidløg; lime; peber; salt; sojasauce; spidskommen; tørret timian
Frit:Vand
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt