Bentes stærke karrygryde med oksekød, bacon og grøntsager

Suzy Wengels mor Bente er et fast og elsket ansigt i Sense-universet. Hun hjælper ofte til i køkkenet med højt humør, grin – og et par sønderjyske gloser undervejs. Denne karrygryde er en af hendes hverdagsfavoritter, hvor køleskabet tømmes, og der bruges masser af grøntsager.

Tid i alt: 40 min.
Arbejdstid: 40 min.
Antal:
Udgivet d. 25. januar 2026 af SenseMyDiet
Nyhed!

Det skal du bruge

Gryderet

2 løg
3 fed hvidløg
1 spsk. frisk ingefær
2 chilier
3 gulerødder
1 porre
1 squash, rå
1 lille spidskål
1 bouillon, terning
5 dl kogende vand
100 g bacon
20 g smør
2 spsk. olie
400 g hakket oksekød, 3-7 %
1 spsk. karrypulver
salt og peber
1 ½ spsk. maizena
1 ½ dl vand

Andet

400 g fuldkornsris, kogte
8 forårsløg
1 lime
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Der skal bruges kogte fuldkornsris. Der bruges 400 gram kogte fuldkornsris til retten til 4 personer. Det svarer til cirka 140–150 gram rå fuldkornsris, afhængigt af sort og kogetid.

Sådan gør du

1
Hak løg og hvidløg fint. Skræl ingefær og hak det fint. Skær chili i små tern.
2
Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Rens porren helt fri for jord og skær den i skiver. Skær squashen i tern.
3
Fjern de yderste blade og skær spidskålen i kvarte og derefter i strimler.
4
Opløs bouillonterningen i det kogende vand.
5
Klip eller skær bacon i mindre stykker.
6
De næste to trin skal foregå parallelt i en pande og en gryde for sig.
7
Kom halvdelen af smørret og olien i en pande og varm den op. Svits oksekød og bacon ved høj varme i et par minutter til det bruner. Vend halvdelen af løgene i og lad dem svitse i et par minutter mere. Kom så hvidløg, ingefær og chili i og vend det godt ind i kødet. Krydr med karry, salt og peber og lad det svitse i 1-2 minutter. Hæld bouillon i og lad det koge op. Pisk maizena ud i koldt vand, jævn kødretten, og hæld den derefter over i gryden med grøntsagerne.
8
Kom resten af smørret og olien i en gryde og varm den op. Kom den anden halvdel af løgene i gryden og lad det svitse i et par minutter. Kom så gulerødder, porre, squashen og spidskål i og lad det svitse i 4-6 minutter.
9
Varm risene op separat, eller vend dem direkte i gryderetten og lad dem varme igennem.
10
Skær forårsløg i skiver og del lime i halve.
11
Servér gryderetten med ris, forårsløg og limesaft.

Tips og gode råd

Tip #1
Vil du have en mere cremet gryderet, kan du erstatte 1 dl af bouillonen med kokosmælk eller fløde.
Tip #2
Retten egner sig rigtig godt til madlavning i store portioner og smager næsten endnu bedre dagen efter – perfekt til rester eller fryseren.
Tip #3
Juster styrken efter smag og tolerance: Brug 1 chili for en mild varme, 2 chilier for medium styrke og tilsæt eventuelt lidt ekstra karry eller frisk ingefær, hvis du ønsker mere dybde uden at øge chilistyrken.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Forårsløg; gulerod; løg; porre; spidskål; squash, rå
Håndfuld 3:Bacon; hakket oksekød, 3-7 %
Håndfuld 4:Fuldkornsris, kogte; maizena
Fedt:Olie; smør
Smagsgivere:Bouillon, terning; chili; frisk ingefær; hvidløg; karrypulver; lime; salt og peber
Frit:Kogende vand; vand

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:5802320
Fedt:24 g96 g
Kulhydrat:47 g188 g
Kostfibre:10 g40 g
Protein:35 g140 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt