Kyllingewrap med hvidløgsmayo og frisk salat

Har du lyst til sundere fastfood, der er nem at lave og et hit hos hele familien? Disse lækre kyllingewraps med hvidløgsmayo og frisk salat er både praktiske i en travl hverdag og giver dig et proteinrigt måltid, der mætter godt – uden at føles tungt. Perfekt som aftensmad eller weekendfavorit.

Tid i alt: 25 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 31. januar 2026 af SenseMyDiet
Nyhed!

Det skal du bruge

Topping

4 forårsløg
60 g jalapeños
80 g drueagurker, syltede
1 hjertesalat
2 tomater

Hvidløgsmayonnaise

2 fed hvidløg
80 g mayonnaise
½ tsk. salt

Kyllingewraps

4 spsk. rasp
1 spsk. hvidløgspulver
salt og peber
4 stk. mini tortillawraps
600 g hakket kyllingekød 3-6 %
1 spsk. smør
1 spsk. olie
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: De mini-tortillawraps, der er brugt, vejer cirka 16 gram per styk.

Sådan gør du

1
Skær forårsløg i tynde skiver, og hak jalapeños og drueagurker groft.
2
Snit hjertesalaten fint, og skær tomaterne i skiver.
3
Pres hvidløg i mayonnaisen, tilsæt salt, og rør det godt sammen.
4
Bland rasp med hvidløgspulver, salt og peber.
5
Læg tortillawrapsene på bordet, og fordel kyllingekødet i et jævnt lag, der går lidt ud over kanten. Drys raspblandingen over, og tryk den let ned i kødet.
6
Varm en pande op ved middelvarme, og tilsæt smør og olie. Steg wrapsene først med kyllingesiden nedad i cirka 3 minutter, og derefter cirka 3 minutter på den anden side, til de er gennemstegte og gyldne.
7
Smør hvidløgsmayo på wrapsene, og top med jalapeños, drueagurker, tomat, salat og forårsløg.
8
Servér med det samme.

Tips og gode råd

Tip #1
Justér styrken ved at vælge milde eller stærke jalapeños – eller erstat dem helt med fintsnittet rødløg for en mildere version.
Tip #2
Servér wrapsene med ekstra grønt ved siden af, fx en sprød kålsalat eller gulerodssalat, hvis du vil øge fiberindholdet og mæthed.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Drueagurk, syltet; forårsløg; hjertesalat; jalapeños; tomat
Håndfuld 3:Hakket kyllingekød 3-6 %
Håndfuld 4:Mini tortillawrap ; rasp
Fedt:Mayonnaise; olie; smør
Smagsgivere:Hvidløg; hvidløgspulver; salt; salt og peber

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:4951980
Fedt:29 g116 g
Kulhydrat:19 g76 g
Kostfibre:3 g12 g
Protein:36 g144 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt