Lammekrone med bønnesalat og tzatziki

I denne lækre og nemme ret med lammekrone, frisk bønnesalat og tzatziki forvandles sunde og nærende råvarer til et festfyrværkeri af velsmag på tallerkenen. Sæt den gerne på menuen til hverdagens gæstemiddage, eller nyd den en weekendaften, hvor du trænger til noget ekstra godt, uden du behøver at bruge timevis i køkkenet. Kan du ikke finde lammekrone, kan du nemt erstatte den med lammefilet- eller culotte.

Tid i alt: 40 min.
Arbejdstid: 40 min.
Antal:
Udgivet d. 12. juni 2024 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Lam

1 fed hvidløg
1 spsk. frisk rosmarin
1 tsk. olie
salt og peber
350 g lammekrone

Tzatziki

½ agurk
½ tsk. salt
1 fed hvidløg
2 ½ dl yoghurt naturel

Bønnesalat

150 g grønne bønner
¼ agurk
2 forårsløg
100 g salatost, maks. 30+/17 %

Dressing

2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
2 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. honning
salt og peber
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Undgå madspild og skæve mængder i opskriften ved at lave 2 eller flere portioner, og spise retten over flere dage.

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 180 grader varmluft.
2
Pil og hak hvidløg, og pluk og hak rosmarin groft. Stød det sammen i en morter til en grov masse, Tilsæt olie, og krydr med salt og peber. Gnid blandingen på lammekronen. Varm en pande op og brun lammekronen af på begge sider ved høj varme. Sæt den så i ovnen i 20-25 minutter. Lad den hvile i 10 minutter.
3
Del agurk på langs, skrab kerner ud med en ske, og riv den. Bland revet agurk med salt, og lad det trække i en si i 15 minutter. Knug al overskydende væde ud af den. Pil og pres eller riv hvidløg fint. Bland begge dele med yoghurt.
4
Skær enderne af de grønne bønner, og kog dem i letsaltet vand i 2-3 minutter. Hæld vandet fra, og afkøl. Skær agurk i tern, og snit forårsløg. Smuldr salatost groft. Vend det hele sammen i en skål.
5
Pisk olivenolie, eddike, sennep og honning sammen, og smag til med salt og peber. Vend dressingen i salaten.
6
Skær lammet ud i passende stykker.
7
Servér lammekronen med bønnesalat og tzatziki.

Tips og gode råd

Tip #1
Er tiden til det, kan du med fordel marinere lammekronen et par timer eller natten over.
Tip #2
Lammekronen kan grillsteges i en grillbakke i cirka 25 minutter.
Tip #3
Dræn eventuelt yoghurt i et kaffefilter i 15 minutter. Alternativt kan du benytte græsk yoghurt.
Tip #4
Har du ikke en morter, kan du presse eller rive hvidløg og hakke rosmarin fint.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; forårsløg; grønne bønner
Håndfuld 3:Lammekrone; salatost, maks. 30+/17 %
Fedt:Ekstra jomfruolivenolie; olie
Smagsgivere:Dijonsennep; frisk rosmarin; honning; hvidløg; hvidvinseddike; salt; salt og peber
Mælkeprodukter:Yoghurt naturel

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:6051210
Fedt:37 g74 g
Kulhydrat:14 g28 g
Kostfibre:4 g8 g
Protein:54 g108 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt