Lun jordskokkesalat med pesto, løg og kikærter

Der er grøn, mættende og lækker hverdagsmad på menuen med denne her lune salat med bagte jordskokker, løg og kikærter krydret med pesto. Der er masser af smag at hente i salaten takket være ovnbagningen, som fremhæver smag og sødme fra både jordskokker og løg. Salaten sluttes af med en skefuld pesto, men du kan også vælge at give den et par dryp olivenolie og et klem citronsaft, hvis du foretrækker det.

Tid i alt: 60 min.
Arbejdstid: 20 min.
Antal:
Udgivet d. 29. september 2024 af SenseMyDiet
Nyhed!
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Jordskokkesalat

250 g jordskokker
1 spsk. olie
1 lille løg
120 g kikærter, tilberedte
1 drys tørret timian
salt og peber
1 håndfuld blandet salat
1 spsk. oliebaseret pesto
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2
Rens jordskokker helt fri for snavs, skær eventuelle sorte pletter væk, og skær dem i mundrette stykker. Fordel dem i et lille ovnfast fad, og vend dem med olie. Sæt fadet i ovnen i 20 minutter.
3
Pil løg, og skær det i tynde både. Dræn kikærterne for væske. Kom begge dele i fadet med jordskokker, krydr med timian, salt og peber, og vend det hele godt sammen. Sæt fadet tilbage i ovnen i cirka 20 minutter, eller til jordskokkerne er gyldne og møre.
4
Lad jordskokker, løg og kikærter afkøle en anelse.
5
Anret i en dyb tallerken med salatblade. Dryp pesto over, og servér.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Blandet salat; jordskok; løg
Håndfuld 3:Kikært, tilberedt
Fedt:Olie; oliebaseret pesto
Smagsgivere:Salt og peber; tørret timian
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt