Mini-farsbrød med parmaskinke og stuvet grønt

Her kommer en skøn mormorklassiker i mini-version, som du nemt kan bikse sammen af en rest hakket grisekød. Det lille farsbrød er viklet i sprød parmaskinke for ekstra lækkerhed, og på tallerkenen får det selskab af en stuvning med kartoffel, gulerod, spidskål og ærter. Mini-farsbrød er både velsmagende og enkelt at lave, og du kan uden videre variere både fars og grøntsager efter, hvad du nu engang har ved hånden.

Tid i alt: 55 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 18. september 2024 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Farsbrød

25 g løg
150 g hakket grisekød, 4-7 %
2 spsk. mælk, maks. 3,5%
1 spsk. rasp
salt og peber
1 skive parmaskinke

Stuvet grønt

100 g kartofler
1 gulerod
100 g spidskål
2 spsk. persille
25 g grønne ærter, dybfrost
10 g smør
1 spsk. hvedemel
1 ½ dl mælk, maks. 3,5%
salt og peber
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
2
Pil og hak løg, og bland med fars, mælk, rasp, salt og peber. Rør farsen sej, og form den til et lille farsbrød. Læg det i et ovnfast fad, vikl skinke omkring, og sæt det i ovnen i 25-30 minutter, til kødet er gennemstegt.
3
Skræl kartofler og gulerod, og skær i tern. Snit spidskål, og hak persille.
4
Kog kartoffel og gulerod i letsaltet vand, til de er møre. Lad spidskål og ærte koge med det sidste minut.
5
Smelt smør i en gryde, tilsæt hvedemel, og rør det sammen. Hæld mælk i lidt efter lidt, til du har en opbagt sovs uden klumper. Vend grøntsager og persille i, og smag til med salt og peber.
6
Servér farsbrød med stuvningen.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Grønne ærter, dybfrost; gulerod; løg; spidskål
Håndfuld 3:Hakket grisekød, 4-7 %; parmaskinke
Håndfuld 4:Hvedemel; kartoffel; rasp
Fedt:Smør
Smagsgivere:Persille; salt og peber
Mælkeprodukter:Mælk, maks. 3,5%
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt