Krydret hokkaidosuppe med stegt torsk og brød

Der er smagsnoter fra Østens spisekammer i denne velsmagende hokkaidosuppe, som er krydret med rød karrypasta og ingefær. Hokkaidosuppen får selskab af et stykke stegt torsk toppet med koriander samt ristet brød på siden. Du kan sagtens bruge andre slags græskar til suppen, og har du ikke rød karrypasta på lager, så kan du bruge helt almindeligt karrypulver, der også passer godt med græskar.

Tid i alt: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Antal:
Udgivet d. 6. december 2023 af SenseMyDiet
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Suppe

1 lille løg
1 fed hvidløg
1 tsk. frisk ingefær
200 g hokkaido
1 tsk. olie
1 tsk. rød karrypasta
2 ½ dl hønsekødsbouillon
¼ dl fløde, 38 %
½ citron
salt og peber

Andet

150 g torsk
1 tsk. olie
1 håndfuld koriander
1 fuldkornsbolle
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Denne opskrift er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem

Sådan gør du

1
Pil og hak løg og hvidløg. Skræl og hak ingefær. Del hokkaido-græskar, og skrab kernerne ud. Skær græskarkødet i grove tern (med skræl på).
2
Steg løg og hvidløg i olie i en gryde, til løgene er klare. Tilsæt ingefær og karrypasta, og steg videre i 1 minut. Tilsæt hokkaido og bouillon, bring gryden i kog, og lad den simre under låg i 15-20 minutter. Blend suppen, tilsæt fløde, og smag til med citronsaft, salt og peber.
3
Steg torsk i olie på en pande i 3-4 minutter på hver side. Krydr med salt og peber.
4
Pluk koriander, og rist bolle.
5
Hæld suppen i en dyb tallerken, og anret torsk og koriander oven på. Servér med ristet bolle.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Hokkaido; løg
Håndfuld 3:Torsk
Håndfuld 4:Fuldkornsbolle
Fedt:Fløde, 38 %; olie
Smagsgivere:Citron; frisk ingefær; hvidløg; hønsekødsbouillon; koriander; rød karrypasta; salt og peber
Næringsindhold er en del af Sense medlemsskabet
Bliv medlem
1 Portion Total
Kulhydrat: - g. - g.
Kcal: - -
Protein: - g. - g.
Fedt: - g. - g.
Kostfibre: - g. - g.
Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt