Lun salat med sød kartoffel, chorizo og salatost

Med sine smukke, gyldne efterårsfarver tilfredsstiller denne indbydende og lune salat alle dine sanser. Der er nemlig noget for både øje og gane. Sød kartoffel og kraftig chorizo i en skøn forening sammen med salatost, spinat og tomater – det er velsmag for alle pengene. Pinjekernernes nøddeagtige smag fuldender retten. Vi synes, at denne lune salat er perfekt til gæster – for den er næsten for pæn til at nyde alene.

Tid i alt: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Antal:
Udgivet d. 1. juni 2022 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

1 sød kartoffel
1 tsk. olie
salt og peber
50 g chorizopølse
10 g pinjekerner
100 g cherrytomater
1 håndfuld spinatblade, rå
50 g salatost, maks. 30+/17 %
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Her er der sparet på håndfuld 4 og skruet op for grøntsagerne. Hvis du sparer et sted i spisekassemodellen, kan du skrue op et andet sted.

Sådan gør du

1
Skræl og skær sød kartoffel i grove tern. Vend dem i olie, og steg dem i 15 minutter. Krydr med salt og peber.
2
Skær chorizopølse i tynde skiver og kom dem ved kartoflerne. Steg i 3-4 mere og kom så pinjekernene ved. Steg et par minutter igen og tjek at kartoflerne er møre - men stadigvæk har bid.
3
Skær cherrytomater i halve, og anret dem sammen med spinatblade.
4
Fordel de ristede kartoffeltern, chorizo og pinjekerner ovenpå tomater og spinatblade. Smuldr salattern over. Krydr med salt og peber.

Tips og gode råd

Tip #1
Kom lidt timian eller rosmarin ved, når du steger sød kartoffel.
Tip #2
Brug almindelig ost i stedet for salatost.
Tip #3
Pynt med friske krydderurter.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Cherrytomat; spinatblade, rå; sød kartoffel
Håndfuld 3:Chorizopølse; salatost, maks. 30+/17 %
Fedt:Olie; pinjekerne
Smagsgivere:Salt og peber

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:585585
Fedt:40 g40 g
Kulhydrat:24 g24 g
Kostfibre:7 g7 g
Protein:28 g28 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt