Wokret med sursød sauce, nudler og kyllingelår

Få opskriften på en smagfuld wokret med saftige kyllingelår, friske wokgrøntsager og sursød sauce. Denne nemme hverdagsret er klar på 20 minutter (plus ovntid). Perfekt til dig, der ønsker en hurtig og sund aftensmad med et asiatisk twist.

Tid i alt: 60 min.
Arbejdstid: 20 min.
Antal:
Udgivet d. 6. januar 2025 af SenseMyDiet
Nyhed!

Det skal du bruge

Kyllingelår

4 kyllingelår, med ben og skind
1 tsk. olie
4 spsk. sojasauce
1 spsk. honning

Wokret

2 fed hvidløg
1 spsk. olie
500 g wokgrøntsager, frisk i pose
60 g nudler, tørrede
50 g sursød sauce
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 200 grader varmluft.
2
Kom kyllingelår i en skål og hæld olie, soyasauce og honning over. Vend kyllingelårene godt i marinaden. Læg bagepapir i et ovnfast fad og kom kyllingelårene i. Pisk marinaden i skålen og hæld det over kyllingelårene. Sæt fadet i ovnen i cirka 40 minutter.
3
Når der er 15 minutter tilbage af ovntiden: Kom godt med kogende vand i en skål og læg nudlerne i vandet. Lad dem trække i cirka 5 minutter og kom dem så i en si.
4
Hak hvidløg fint.
5
Varm en pande op og kom olie på. Steg hvidløg til det begynder at tage farve. Kom så wokgrøntsagerne ved og steg dem i et par minutter. Vend nudlerne sammen med grøntsagerne og steg dem i cirka et minut. Fordel nu sursød saucen over og vend det ind i wokblandingen.
6
Anret i en dyb skål og læg kyllingelårene ovenpå. Pynt eventuelt med sesamfrø og friske krydderurter.

Tips og gode råd

Tip #1
Top med chilisauce.
Tip #2
Hæld lidt af væden fra de ovnstegte kyllingelår over den færdige wokret.
Tip #3
Du kan bruge den slags kylling, der er på tilbud.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Wokgrøntsager, frisk i pose
Håndfuld 3:Kyllingelår, med ben og skind
Håndfuld 4:Nudler, tørrede
Fedt:Olie
Smagsgivere:Honning; hvidløg; sojasauce; sursød sauce

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:6051210
Fedt:29 g58 g
Kulhydrat:47 g94 g
Kostfibre:6 g12 g
Protein:37 g74 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt