Æggepizza med tomat og bacon dertil spidskål med fraiche

Her får du en mellemting mellem en pizza og en tærte, der minder om en Quiche Lorraine. Det er Suzys Wengels søn Valdemar, der har været aktiv i køkkenet. Han laver mad ud fra fantasien og er ikke bange for at gå nye veje. Suzy har efterfølgende lavet en udgave, der passer ind i spisekassemodellen i Sense. Her får du lidt fra alle håndfulde og en smagfuld ret, der hitter hos hele familien. Æggepizzaen er også god til madpakken.

Tid i alt: 35 min.
Arbejdstid: 10 min.
Antal:
Udgivet d. 29. juli 2023 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Æggepizza

400 g pizzadej, fuldkorn
6 tomater
6 æg
130 g bacon i skiver
200 g revet ost, 31+/18 % eller derover
salt og peber

Tilbehør

6 håndfulde spidskål
200 g fraiche, maks. 9 %
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem
Bemærk: Her er lidt af håndfuld 3 erstattet af lidt ekstra håndfuld 4.
Bemærk: Hvis du har en sulten familie passer en portion dej på 400 gram til 4 personer.

Sådan gør du

1
Sæt ovnen på 195 grader varmluft.
2
Rul pizzadejen ud på bagepapir på en bageplade. Lav en kant hele vejen rundt, så æggemassen ikke flyder ud, når den hældes på. Støt eventuelt kanterne med lidt sølvpapir.
3
Skær tomat i skiver.
4
Knæk æg i en skål og krydr med salt og peber. Pisk æggene sammen, så æggeblomme og æggehvide kun lige blandes. Hæld æggemassen ud på pizzadejen.
5
Fordel så halvdelen af osten på æggemassen og derefter tomatskiver og bacon. Drys resten af ost på toppen. Bag æggepizzaen i cirka 25 minutter midt i ovnen.
6
Snit spidskål helt fint.
7
Servér æggepizzaen med salat og fraiche til.

Tips og gode råd

Tip #1
Du kan drysse oregano og eller timian over tomaterne. Hvis du er til stærk mad, kan du også drysse lidt chiliflager over eller spise lidt chilisauce til pizzaen.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Spidskål; tomat
Håndfuld 3:Bacon i skiver; æg
Håndfuld 4:Pizzadej, fuldkorn
Fedt:Revet ost, 31+/18 % eller derover
Smagsgivere:Salt og peber
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:4952970
Fedt:27 g162 g
Kulhydrat:35 g210 g
Kostfibre:7 g42 g
Protein:26 g156 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt