Krydret okseburger med spidskålsslaw

Selvom den klassiske okseburger med bøf, dressing, salat og bolle altid er et hit på bordet, så kan man nogle gange trænge til lidt variation. Det har vi lavet til dig her, hvor du får den klassiske burger i en lækker og tilpas snasket udgave serveret med et twist. Oksebøffen er stegt med paprika og spidskommen og følges af en smagfuld og sprød slaw rørt sammen af spidskål, gulerod og rødløg i en krydret dressing. Glæd dig til at sætte tænderne i denne lækre burger.

Tid i alt: 25 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 13. marts 2024 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Spidskålsslaw

60 g spidskål
1 gulerod
½ lille rødløg

Dressing

2 spsk. fraiche, maks. 9 %
1 spsk. mayonnaise
1 spsk. ketchup
1 tsk. sriracha chili sauce
salt og peber

Burger

150 g hakket oksekød, 3-7 %
½ tsk. paprika
1 nip spidskommen
salt og peber
1 spsk. olie
1 fuldkornsbolle
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Snit spidskål fint. Skræl og riv gulerod. Pil rødløg, halvér, og snit det fint.
2
Bland fraiche, mayonnaise og ketchup, og smag til med chilisauce, salt og peber.
3
Krydr hakket oksekød med paprika, spidskommen, salt og peber. Form 1 bøf af kødet, og steg på panden i olie.
4
Rist burgerbolle, og del i halve.
5
Smør underbollen med lidt af dressingen, og vend resten sammen med grøntsagerne.
6
Læg bøf på underbollen, og top med spidskålsslaw. Læg topbollen oven på, og servér.

Tips og gode råd

Tip #1
Tilpas mængden af krydderier og chilisauce i farsen efter smag og behag.
Tip #2
Har du syltede agurker på lager, kan du hakke lidt og komme dem i dressingen.
Tip #3
Spis noget af spidskålsslawen ved siden af, hvis det hele ikke kan være i burgeren.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Gulerod; rødløg; spidskål
Håndfuld 3:Hakket oksekød, 3-7 %
Håndfuld 4:Fuldkornsbolle
Fedt:Mayonnaise; olie
Smagsgivere:Ketchup; paprika; salt og peber; spidskommen; sriracha chili sauce
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:615615
Fedt:30 g30 g
Kulhydrat:38 g38 g
Kostfibre:9 g9 g
Protein:42 g42 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt