Smovse blomkål vendt med pasta og lynstegt kylling

En slags moderne mormormad og et godt bud på hvordan du kan snige masser af grøntsager ind hos hele familien. De yngste vil med garanti gerne nyde retten med ketchup til. Retten egner sig fint til at blive spist dagen efter, så du slipper for at lave mad hver dag. Det er også en ret, der fylder godt på tallerkenen, er propfyldt med protein og mætter længe i maven.

Tid i alt: 25 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 5. marts 2024 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Blomkåslret

60 g pasta, tørret
300 g kyllingeinderfilet
1 hoved blomkål, rå
1 porre
20 g smør
salt og peber
1 bouillon, terning
4 dl kogende vand
½ dl fløde, 38 %
1 ½ spsk. hvedemel
1 tsk. chilisauce

Topping

2 spsk. ketchup
1 håndfuld krydderurter efter eget ønske
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Kog pasta efter anvisningen på pakken. Lad dem dryppe af i en si.
2
Skær kylling i tynde strimler.
3
Del blomkål i buketter. Rens porre helt fri for jord og skær i tykke skiver.
4
Opvarm en pande og kom halvdelen af smørret på. Brun kyllingekødet ved høj varme i et par minutter og krydr med salt og peber. Læg kyllingestrimlerne på en tallerken.
5
Opløs bouillon i kogende vand.
6
Brug samme pande. Smelt resten af smørret og kom så blomkål og porre ved. Lad grøntsagerne svitse i 4-5 minutter til de har taget farve. Hæld bouillon og fløde ved. Lad retten simre i 3-4 minutter.
7
Ryst mel sammen med 1 deciliter koldt vand.
8
Jævn grøntsagsretten ved at hælde melblandingen i lidt ad gangen. Rør godt rundt. Lad retten koge igennem i et par minutter. Vend de kogte pastaer og de stegte kyllingestrimler i retten og smag til med chilisauce, salt, peber.. Lad retten simre i 3-4 minutter.
9
Servér med lidt ketchup og et drys friske krydderurter på toppen.

Tips og gode råd

Tip #1
Du kan erstatte kyllingekødet med oskekød eller pølser. Hvis du gerne vil have en vegetarisk udgave, kan du bruge edamamebønner i stedet for kød.
Tip #2
Smag retten til med muskatnød og lidt parmesanost.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Blomkål, rå; porre
Håndfuld 3:Kyllingeinderfilet
Håndfuld 4:Hvedemel; pasta, tørret
Fedt:Fløde, 38 %; smør
Smagsgivere:Bouillon, terning; chilisauce; ketchup; krydderurter efter eget ønske; salt og peber
Frit:Kogende vand

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:6201240
Fedt:25 g50 g
Kulhydrat:42 g84 g
Kostfibre:12 g24 g
Protein:50 g100 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt