Fiskefrikadeller med dampede grøntsager og remouladesovs

Remouladesovs – kan man spise det? Hvis du troede at remoulade kun er noget, der kommer ud af en tube, så kan du godt tro om igen. Nu skal du nemlig servere hjemmelavet remouladesovs, der smager, så englene synger, og fiskefrikadellerne spræller af lykke på tallerkenen. Varme fiskefrikadeller med frisksnittede og -dampede grøntsager, som du dypper i din hjemmerørte remouladesovs – vupti! Så er der sund og lækker mad i et snuptag på bare 15 minutter.

Tid i alt: 15 min.
Arbejdstid: 15 min.
Antal:
Udgivet d. 3. december 2021 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Grøntsagsblanding

1 gulerod
50 g broccoli, rå
50 g blomkål, rå

Remouladesovs

2 spsk. pickles
10 g mayonnaise
2 spsk. fraiche, maks. 9 %
salt og peber

Andet

2 fiskefrikadeller, færdigkøbte
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Varm fiskefrikadellerne på en pande, i ovn eller mikroovn.
2
Skær gulerod i tynde skiver. Del broccoli og blomkål i små buketter.
3
Damp broccoli, blomkål og gulerødder i 5-10 minutter i letsaltet vand.
4
Hak pickles helt fint, eventuelt i minihakker. Rør dem sammen med mayonnaise og fraiche. Krydr med salt og peber.
5
Anret fiskefrikadellerne med grøntsagsblanding og remouladesovs. Krydr med salt og peber.

Tips og gode råd

Tip #1
Brug et par spiseskefulde almindelig remoulade i stedet for den hjemmelavede remouladesovs.
Tip #2
Brug en frostblanding med broccoli, blomkål og gulerødder eller andre grøntsager.
Tip #3
Pynt eventuelt med persille og brøndkarse.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Blomkål, rå; broccoli, rå; gulerod; pickles
Håndfuld 3:Fiskefrikadelle, færdigkøbt
Fedt:Mayonnaise
Smagsgivere:Salt og peber
Mælkedressing:Fraiche, maks. 9 %

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:365365
Fedt:21 g21 g
Kulhydrat:25 g25 g
Kostfibre:5 g5 g
Protein:17 g17 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt