Fødselsdagsrabat: Spar 475 kr. netop nu 

Bliv medlem

Hønsesalat med karry, ananas og sprøde grøntsager

En cremet og proteinrig kyllingesalat med karry, sød ananas og sprøde grøntsager. Perfekt som nem hverdagsret eller til frokost – og oplagt til at lave i større portioner.

Tid i alt: 30 min.
Arbejdstid: 30 min.
Antal:
Udgivet d. 4. april 2026 af SenseMyDiet
Nyhed!

Det skal du bruge

Kyllingesalat

1 l vand
1 bouillon, terning
600 g kyllingeinderfilet
200 g champignoner, brune
1 spsk. smør
140 g ananas, dåse
240 g asparges, fra glas eller dåse
½ løg
14 radiser

Dressing

150 g cremefraiche, 38 %
60 g mayonnaise
1 spsk. sennep
1 tsk. honning
½ tsk. karrypulver
1 nip chilipulver
salt og peber

Topping

4 spsk. karse
60 g kapers
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Kom vand og bouillonterning i en gryde og bring det i kog.
2
Kom kyllingeinderfileterne i og lad dem simre i cirka 10-12 minutter, til de er gennemtilberedte. Tag dem op, lad dem køle let af og riv dem i mindre stykker. Lad dem køle helt af.
3
Rens champignonerne og skær dem i tynde skiver.
4
Opvarm en pande og smelt smørret. Steg champignonerne, til de har fået farve. Lad dem køle af.
5
Dræn ananas og asparges og dup dem tørre med køkkenrulle. Skær dem i mindre stykker.
6
Hak løg fint og skær radiser i små tern.
7
Rør cremefraiche, mayonnaise, sennep, honning, karry, chili, salt og peber sammen til en dressing.
8
Vend kylling, champignon, ananas, asparges, løg og radiser sammen med dressingen.
9
Klip karse og dræn kapers.
10
Servér kyllingesalaten toppet med karse og kapers.

Tips og gode råd

Tip #1
Spis kyllingesalaten på rugbrød eller i en fuldkornsbolle, hvis du ønsker et endnu mere mættende måltid.
Tip #2
Erstat halvdelen af cremefraichen med græsk yoghurt for en lettere og mere proteinrig udgave.
Tip #3
Vend fintsnittet spidskål eller spinat i salaten for ekstra fylde og fibre uden mange kalorier.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Ananas, dåse; asparges, fra glas eller dåse; champignon, brun; løg; radise
Håndfuld 3:Kyllingeinderfilet
Fedt:Cremefraiche, 38 %; mayonnaise; smør
Smagsgivere:Bouillon, terning; chilipulver; honning; kapers; karrypulver; karse; salt og peber; sennep
Frit:Vand

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:5202080
Fedt:33 g132 g
Kulhydrat:12 g48 g
Kostfibre:4 g16 g
Protein:40 g160 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt