Madpakkesalat med ærter, salatost og røde bønner

Nem og mættende salat til madpakken eller som del af en picnickurv. Salaten indeholder alle elementer fra spisekassemodellen, og den gør sig også godt på en buffet. Det er en salat, der går godt i tråd med en grønnere tankegang, da salaten er vegetarisk. Der bruges kidneybønner for at øge proteinindholdet. Fødevarestyrelsen opfordrer os danskere til at spise 100 gram bælgfrugter hver dag. Bælgfrugter er desuden rige på både fibre.

Tid i alt: 25 min.
Arbejdstid: 25 min.
Antal:
Udgivet d. 26. juli 2023 af SenseMyDiet

Det skal du bruge

Salat

100 g pastaskruer, tørrede
¼ agurk
1 forårsløg
1 avokado
1 spsk. citronsaft
120 g kidneybønner, tilberedte
80 g salatost i tern 3 %
100 g grønne ærter, dybfrost

Dressing

40 g olie
4 spsk. balsamicoeddike
salt og peber
Madlavningstilstand (Undgå din skærm går ud)
Få mere ud af vores opskrifter

Som medlem af SenseMyDiet får du adgang til vores madplaner, der indeholder 21 måltider hver uge. Du kan selv tilpasse madplanernes måltider eller vælge en af de andre 800 opskrifter.

Spar penge og undgå madspild ved at kæde måltider sammen over flere dage og optimere dit indkøb. Alle måltider/opskrifter er næringsberegnede.

Bliv medlem

Sådan gør du

1
Kog pasta efter anvisning på pakken. Dræn dem i en si og afkøl dem eventuelt hurtigt ved at hælde koldt vand over.
2
Skær agurk i tern og forårsløg i tynde skiver. Fjern sten og skal og skær avokado i mindre stykker. Vend avokadostykkerne i citronsaft.
3
Dræn kidneybønner og salatost.
4
Bland olie, balsamicoeddike, salt og peber sammen i en skål.
5
Kom pasta, agurk, forårsløg, avokado, kidneybønner, salatost og frosne ærter i en stor skål. Hæld dressingen hen over og vend alle ingredienser godt sammen.
6
Fordel salaten i passende beholdere og kom dem på køl.

Tips og gode råd

Tip #1
Pynt med hakkede nødder, kerner eller frø. Det giver lidt mere knas til salaten.
Tip #2
Der er mulighed for at komme frugter eller bær i salaten eller flere grøntsager.
Tip #3
Erstat røde bønner med kød, fjerkræ, fisk, æg eller andre bælgfrugter som linser eller kikærter.

Sådan fordeler du efter Sense-spisekassemodellen ?

Håndfuld 1+2:Agurk; forårsløg; grønne ærter, dybfrost
Håndfuld 3:Kidneybønne, tilberedt; salatost i tern 3 %
Håndfuld 4:Pastaskruer, tørrede
Fedt:Avokado; olie
Smagsgivere:Balsamicoeddike; citronsaft; salt og peber

Næringsindhold

1 Portion Total
Kcal:3351340
Fedt:16 g64 g
Kulhydrat:31 g124 g
Kostfibre:6 g24 g
Protein:12 g48 g

Energifordeling i %

Protein
Kulhydrat
Kostfibre
Fedt