Mytepunktering
Booster ingefær-shots din sundhed?
En del mennesker vælger dagligt at drikke et eller flere ingefær-shots. Typisk er formålet at ”booste” sundheden og immunforsvaret.
I små doser kan ingefær have gode effekter (blandt andet kan det virke blodfortyndende, have effekt mod kvalme og virke betændelseshæmmende ved gigt), men i for store doser kan det føre til mindre ønskværdige effekter som blødninger, mavesmerter, diarre og hjerterytmeforstyrrelser.
Så hvis du tager ingefær-shots, så tænk på at begrænse mængden – for eksempel til et dagligt lille glas.
Det er vigtigt at understrege, at der i den videnskabelige litteratur er masser af evidens for positive sundhedseffekter af en varieret kost med masser af frugt og grønt. Sådan er Sense, og hvis du spiser mindst to daglige måltider efter spisekassemodellen, indtager du per automatik det, der kaldes en antiinflammatorisk kost. Derved vil du være sikret de næringsstoffer, mineraler og vitaminer, som du og din sundhed behøver.
Find inspiration til sund og nærende madlavning i de mange opskrifter og madplaner fra SenseMyDiet.