Før og efter

“Det kræver tålmodighed og selvindsigt at ændre sit liv”

Om Heidi
Heidi Rasmussen
36 år
Arbejder i fleksjob som rengøringsassistent
Bor med sin søn på 11 år
Har tabt 53 kilo med Sense over fem år og lever i dag som vægtstabil senser

Heidi Rasmussen er på fem år gået fra en vægt på 110 kilo til 57 kilo. Hun har helt fra starten haft fokus på det mentale aspekt af sit vægttab. 53 kilos overvægt handler nemlig om meget andet end mad og vægt, siger Heidi – krop og sind hænger unægtelig sammen og det kræver tålmodighed og selvindsigt at ændre sit liv. I dag lever Heidi som vægtstabil senser, og hun siger selv om sit store vægttab: ”Det er så vildt at tænke på, at jeg har tabt en halv Heidi – men følelsen, af at jeg fik hele Heidi med, er vildest”.

Uro og angst stjal al mit overskud

I 2011 blev jeg mor til den dejligste dreng, og det blev for mig en øjenåbner til den største selvindsigt. I mit moderskab oplevede jeg at blive konfronteret med min egen barndom og en svær opvækst. En smerte, som jeg i mange år havde båret på, men aldrig fået bearbejdet. At blive stillet overfor mit barndomssår på så insisterende en måde vækkede en tiltagende uro og angst i mig. Og for at dulme og deale med den smerte blev maden en umiddelbar løsning, som jeg fandt trøst i. På den måde eskalerede min vægt og de udfordringer, som fulgte med.

Allerede i mine ungdomsår blev det tydeligt for mig, at jeg kæmpede med stress og angst. Det var meget svært for mig at imødekomme og indfri de krav, som blev stillet i gymnasiet og senere – i mit voksenliv – på arbejdsmarkedet. Derfor er jeg i dag, efter et langt og slidsomt beskæftigelsesrettet afklaringsforløb, tilkendt fleksjob. Det betyder, at jeg nu arbejder ud fra tilpassede skånehensyn og på et timetal, som betyder, at jeg har overskud til mig selv og min familie. At lande i det har givet mig en usigelig ro.

Følelsen af overvældelse og ængstelighed blev for mig mærkbart tydeligere med årene og kulminerede i mit moderskab. Symptomerne forankrede sig både følelsesmæssigt og rent fysisk i form af øget vægt. Jeg havde ikke overskud til at tage mig af mig selv, og jeg gav op på mit forhold til mad, spisning og vægt. Jeg blev ligeglad med, hvordan jeg så ud, og hvad jeg vejede. Når jeg i dag ser tilbage på den tid i mit liv, forstår jeg, at jeg brugte maden til at dulme uforløst smerte. Det blev ren overlevelse for mig at spise på mine følelser, fordi jeg på det tidspunkt ikke havde ressourcerne til at forstå og håndtere mit barndomssår anderledes.

Efter flere år med overspisning var det ikke kun min krop, men også mit sind, der led overlast. De mange svære følelser, som jeg kæmpede med i den periode, blev min vej ind i et længerevarende terapiforløb. Her fik jeg bearbejdet de følelser, som jeg ellers så ihærdigt havde forsøgt at gemme væk og sidenhen spise mig ud af. I det terapeutiske arbejde med mig selv erfarede jeg, at forandring ikke kommer fra den ene dag til den anden, men sker som en del af en længerevarende og tålmodig proces.

Det ændrede mit syn på mig selv og min omverden, at jeg gav mig selv tid til at mærke efter og hele. Og med mere selvkærlige øjne fik jeg øje på vigtigheden af mit eget velbefindende og lærte, hvordan jeg selv kunne tage ansvar for det. Jeg begyndte langsomt at tage plads i følelsen af at være betydningsfuld, elsket og uerstattelig. Og som et centralt lyspunkt i den erkendelsesproces blev min søn og mit moderskab en katalysator for mit vægttabsforløb.

Moderate mængder og en fintunet sammensætning

I foråret 2017 landede jeg et sted i min mentale proces, hvor jeg følte mig klar til at erkende og gøre noget ved min overvægt. På det tidspunkt vejede jeg godt 110 kilo, og jeg var blevet så stor, at min krop var begyndt at protestere. Jeg havde ondt i min krop hver eneste dag, og jeg mærkede, hvordan den fysiske smerte, jeg gik med, intensiveredes for hvert gram, jeg tog på. Det var lige der, med den smerte, at jeg besluttede, at nu skulle det være slut med at overspise og behandle min krop så dårligt. Jeg havde tidligere hørt om Sense og arkiveret konceptet i min bevidsthed. Jeg vidste med mig selv, at når den dag kom, hvor jeg var klar til at gøre noget ved min overvægt, så skulle Sense være min vej. Så da jeg i foråret 2017 besluttede mig for, at nu var det nu, havde jeg allerede taget det første skridt rent mentalt.

Jeg drak førhen meget Coca-Cola, men har aldrig overspist af hverken is, kage, chips eller andre snacks. Jeg har dog altid holdt meget af mad, og min overvægt er derfor et resultat af overspisning af helt almindelig mad. Måske blev det derfor nemmere for mig at tilpasse mit mindset og min mad til Sense. Jeg kunne nemlig i det store hele fortsætte som hidtil med nogenlunde samme madvarer, blot i mere moderate mængder og med en fintunet sammensætning.

Det var både nemt, overskueligt og økonomisk muligt for mig at spise efter Sense-principperne. Jeg skulle ikke investere i en masse nye specielvarer eller bruge tid og kostbart overskud på at lave flere forskellige retter. Med Sense kunne min søn og jeg fortsat spise det samme som hidtil – for mig blot i mere tilpassede mængder og med mere grønt. Min søn blev hurtigt nysgerrig på det nye og bredere udvalg af grønt, der kom på bordet. Og på den måde har hans madrepertoire også udviklet sig i en mere sund retning. At kunne inspirere ham på den måde har for mig været en betydningsfuld sidegevinst.

Mit vægttab har fra dag et været forholdsvist konsekvent og stabilt. Det er gået stille og roligt nedad med kiloene. Jeg blev tidligt i forløbet opmærksom på, at ligesom med min mentale proces skulle også den fysiske proces have god tid. I en erkendelse af at der unægteligt er en sammenhæng mellem den mentale og fysiske krop, har jeg været vedholdende i mit vægttabsforløb, og det har krævet både tålmodighed og selvindsigt at gå i gang med så stor en livsstilsændring.

Det at se i øjnene, at 53 kilos overvægt handler om så meget mere end overspisning og mad, tænker jeg har været helt afgørende for mit mål med mit vægttab – at stå et stærkere sted. Ikke kun rent vægtmæssigt, men også mentalt. Og jeg tænker ofte sådan om det, at overvægt handler om en indre ubalance – for mig en mental ubalance. Hvis det gælder sådan for andre, er det vigtigt at turde erkende og arbejde med det for også at kunne tabe sig og sidenhen holde vægten stabil. Selvindsigt og selvudvikling er en evig proces. Ligesom livet – i konstant bevægelse.

Ny kontakt til kroppens signaler

Mit vægttabsforløb skabte en kontakt mellem min krop og mit sind på et langt dybere plan, end jeg førhen havde oplevet. Jeg lærte langsomt min krop så godt at kende, at jeg kunne se, hvordan min cyklus havde indflydelse på min krop og min vægt. Og fordi jeg ikke længere brugte mad til at dulme, blev min krops øvrige signaler også mere håndgribelige. Det er blevet muligt for mig at registrere, hvornår jeg er på vej ud i stress – jeg begynder nemlig at stress-spise, som jeg kalder det. I dag forstår jeg at stoppe op og lytte til mine reelle behov i stedet for at spise mig ud af dem. At mine følelser har fået en plads betyder, at jeg kan adskille dem fra følelsen af sult og mæthed. Følelser, jeg tidligere ikke var i stand til at adskille, og som jeg overhørte fuldstændig.

Det var helt nyt for mig at opleve en skærpet kropsbevidsthed. Hele tiden blev jeg klogere på mig selv og min krop. Samtidig mærkede jeg også, hvordan strukturen i Sense gav ro til min krop og mit nervesystem, fordi jeg fik den rette mængde næring. Min krop var ikke længere på overarbejde i forhold til mit madindtag, og på den måde påvirkede det min angst og mit stressniveau i en positiv retning. Tidligere havde jeg dagligt kvalme, fordi min sukkerbalance bølgede op og ned igennem hele dagen. Jeg var konstant sulten, og det gik særligt ud over min energi og mit humør. Kostsammensætningen i Sense stabiliserede mit blodsukker fuldstændig, og min kvalme gik i sig selv. Helt generelt oplevede jeg at komme langt mere i balance og overskud af at spise efter Sense.

Efter et års tid sagde vægten minus 30 kilo. Det var en fantastisk milepæl at nå. På det tidspunkt stod jeg sammen med min søn overfor en flytning til en helt ny by. Væk fra vores vante rammer og relationer. Og flytningen fik da også stor indflydelse på mit overskud og min energi. Med fuldt fokus på at vi begge landede godt i de nye omgivelser, gav jeg slip i forhold til min spisning. Jeg spiste i den periode igen større mængder og med min nyfundne kropsbevidsthed, var jeg da fuldt ud klar over hvorfor. For at være i den del af processen også tillod jeg mig selv at give lidt slip – uden at gå i panik eller slå mig selv oveni hovedet.

Vægten sneg sig langsomt opad, og da jeg var tæt på at have taget 10 af de tabte kilo på, tog jeg igen fat. Jeg vidste, at så snart jeg var tilbage på sporet i Sense-strukturen, så ville det vende. Og det gjorde det også. I dag har jeg tabt mig 53 kilo, jeg er vægtstabil, og min største udfordring lige nu er faktisk, at jeg ikke skal tabe mig mere. Jeg skal derimod finde en ny balance som vægtstabil senser. Jeg har fundet ud af, at det er sin sag at vende hjernen til, at der nu godt må være plads til lidt mere af det hele.

Nu hvor jeg er nået hertil, har jeg fundet en fin balance mellem lange gåture, arbejde og tid med min familie såvel som tid til mig selv. Møder jeg perioder med modgang, er jeg ikke længere bekymret. Heller ikke selvom det så skulle påvirke min vægt. For jeg ved præcis, hvad der virker for mig, og hvordan jeg finder tilbage på Sense-sporet, hvis jeg kommer på afveje. Jeg er landet i en indre ro og balance, både mentalt og fysisk. Jeg mærker et helt andet overskud, og jeg har aldrig haft det så godt, som jeg har det nu. Jeg føler, at jeg lever mit liv, i stedet for blot at overleve. Og så er det helt vildt at tænke på, at jeg har tabt en halv Heidi – men følelsen, af at jeg fik hele Heidi med, er vildest.

Som enlig mor ved Heidi om nogen, hvordan man får pengene til at række – også til god og sund mad. Heidi har sammensat en budgetvenlig madplan til medlemmerne af Senseklubben, hvor hun deler ud af sine bedste opskrifter. 

Find inspiration til en sund livsstil i de mange opskrifter og madplaner fra SenseMyDiet.