Onepot ret med koteletter og kylling

Opskrifts- og informationsvideo

Onepot-ret med kotelletter og kylling som kvinde- og mandeportion

Suzy Wengel går i køkkenet og laver to lækre onepot-retter – en med koteletter og en med kylling. Retterne er lavet med det samme tilbehør: Fuldkornsris, kokosmælk light, mozzarella, æbletern og forskellige grøntsager. 

En onepot-ret er en ret, hvor alle ingredienser er blandet sammen, for eksempel i et fad, og tilberedt samtidig. Det er nemt og lækkert – og samtidig en god måde at få ryddet ud i køleskabet. 
 
I videoen viser Suzy dig, hvordan du anretter henholdsvis en kvinde- og en mandeportion – der er nemlig forskel, og den bliver tydelig at se i videoen, hvor de to tallerkener står ved siden af hinanden.
 
Mænd er typisk større end kvinder, og de har både større muskelmasse og større hænder. Derfor har de brug for mere mad end kvinder. Både kvinder og mænd kan have forskellige behov, afhængigt af for eksempel højde, vægt og aktivitetsniveau. 
 
Suzy anretter 10-15 % mere mad til manden end til kvinden. Kvinden får en enkelt kotelet, mens manden får halvanden. Derudover får manden også mere ris og lidt mere sovs og grøntsagsfyld. På den måde lander kvindens portion på omkring 550-600 kalorier, mens mandeportionen når op på 650-700 kalorier samlet set. Det passer til den kaloriemængde en spisekasse gennemsnitligt skal indeholde for henholdsvis en kvinde og en mand. 
 
Husk, at principperne i Sense fungerer som guidelines. Det er altid dig, der bestemmer hvad og hvor meget, der skal ligge på din tallerken. Det kan svinge fra måltid til måltid, hvor meget du har lyst til at spise, og vil – udover de tidligere omtalte ting – også afhænge af din fornemmelse for sult og mæthed.  
 
Du får opskriften på de to onepot-retter med henholdsvis kylling og koteletter i en udgave, der er klar til print.
Download opskrift

Notifikationer
Få besked når
3
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x