Før og efter

“Jeg vil leve det gode madliv”

Britta Møller
Arbejder som underviser og Ph.d.-studerende i pædagogik og læring på Aalborg Universitet
46 år
Bor sammen med sin kæreste, sammen har de to børn på 10 og 15 år
Har tabt sig 50 kilo med Sense og har været vægtstabil de sidste fire år

Britta Møller har kæmpet med overvægt hele sit liv. Da kroppen begyndte at sige fra, var Britta klar over, at hun var nødt til at gøre noget. Mødet med Sense ændrede hendes liv. I løbet af halvandet år tabte hun 50 kilo og har de sidste fire år levet som vægtstabil senser. Læs, hvordan hun i dag lever et liv med plads til både hverdagsstruktur og nydelse.

Barndommens Britta Bredballe
Helt tilbage til min barndom kan jeg huske, at jeg har opfattet mig selv som overvægtig. Som teenager blev den opfattelse mere og mere udtalt. Jeg var hende med de brede skuldre, de brede hofter og de fyldige lår – en klassisk timeglasfigur. Jeg kan huske, at jeg som ung spejderpige fik øgenavnene Britta Bredballe og Britta Bigballe. Og jeg kan huske, at mine klassekammerater grinede af mig på en cykeltur i 8. klasse, fordi min bagdel gyngede, når jeg cyklede.

Under mine graviditeter skred det for mig. Jeg blev større og større og forholdt mig ikke rigtig til det, heller ikke efter mine graviditeter – det var jo bare sådan, det var. Jeg kunne godt se, at jeg vejede for meget, men jeg bar det rimeligt pænt, så jeg overbeviste mig selv om, at det nok ikke var så galt. Jeg dyrkede motion lejlighedsvis, men havde ikke rigtig opfattelsen af, at det virkede – og så kunne jeg jo lige så godt lade være. I mit hoved havde jeg skabt en forståelse af, at jeg var sådan én, der ikke kunne tabe mig, og at motion i hvert fald ikke hjalp. Så jeg gik og bildte mig selv ind, at jeg havde noget i mit liv, der gjorde, at jeg vejede for meget. På den måde undgik jeg fuldstændig at tage ansvar for min krop og min sundhed. Jeg syntes selv, at jeg spiste relativt sundt – i hvert fald fik jeg meget grønt til maden. I dag kan jeg se, at det var mængden af mad, der fik min vægt til at gå opad. Jeg spiste rigtig meget mad, og altid mindst to portioner.

Kroppen sagde fra
I 2016 begyndte min krop at protestere. Jeg fik ondt i mine led – især fod- og håndled. Jeg kunne til at starte med ikke forstå, at jeg kunne få smerter i håndleddene af at være overvægtig. Men det kunne jeg. Smerterne i mine fodled blev kraftigere og kraftigere, og til sidst blev det så galt, at jeg ikke kunne gå ordentligt og måtte trække det ene ben efter mig. Det var pinligt og gjorde mig ked af det. Så jeg besluttede mig for at gøre noget. Efter at have snuset til LCHF, som jeg fandt for striks, faldt valget på Sense. Det tiltalte mig, fordi der ikke var en masse regler. Det virkede. Allerede efter den første måned havde jeg tabt syv kilo, og efter halvandet år sagde vægten minus 50 kilo. Det vægttab har jeg holdt lige siden +/- 5 kilo, som jeg svinger med. De sidste godt fire år har jeg været vægtstabil, og jeg begynder at lære, at de par kilo, som min vægt kan svinge med, er inden for normalområdet.

Jeg har igennem alle årene holdt fast i den samme struktur og de samme rutiner. I vægttabsperioden undgik jeg kulhydratrige fødevarer som brød, pasta og ris. Efter jeg er blevet vægtstabil, har jeg arbejdet med at finde en balance, hvor jeg har plads til disse fødevarer igen, uden at det tager overhånd. Skrækken og nervøsiteten, for at give slip og ryge tilbage i de gamle mønstre og tage alle de tabte kilo på igen, lurer hele tiden, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kommer til at kunne slippe den bekymring helt.

Et madliv med plads til det hele
Jeg håndterer det ved at vælge mine kulhydrater omhyggeligt. Jeg er meget glad for brød, så det har jeg valgt til, mens ris og pasta ikke siger mig ret meget. Derfor tager jeg hellere et stykke Naanbrød til min aftensmad, end jeg tager ris eller pasta.

Når det en gang imellem skrider for mig, er det altid, fordi jeg spiser for meget brød. Det kan ske i travle perioder, eller i perioder, hvor mine rutiner ryger, som de for eksempel gjorde under coronanedlukningen. Pludselig var børnene hjemme også, og de aftensmadsrester med kød og salat, som jeg plejede at spise til frokost, var pludselig spist af min teenagesøn, der fra den ene dag til den anden ikke længere gad at spise rugbrød til frokost. Så blev det i stedet til boller og knækbrød med ost og pålæg flere gange om dagen.

Når rutinerne kommer på slingrekurs, så ved jeg, hvad jeg skal gøre, nemlig tage en periode med struktur, hvor jeg skærer ned på kulhydraterne og måltiderne og holder igen med at snacke imellem mine måltider. Det hjælper mig at forberede mine måltider, så godt jeg kan, for eksempel ved at gøre grøntsagerne klar på forhånd, så jeg ikke kommer til at vælge en nem og hurtig løsning, når jeg pludselig har travlt og er sulten. Jeg ved, at jeg kan forhindre, at min vægt stiger ved at følge strukturen i Sense, som jeg også gjorde ret stramt i min vægttabsperiode. Det giver mig en tryghed at vide, at jeg har redskaberne med mig hele tiden.

Mit liv skal ikke kun handle om struktur og planlægning. Jeg elsker nemlig god mad, og for mig handler det netop om at få lov til at leve det gode madliv, hvor der også er plads til et glas rødvin, et stykke kage og feriemad i ny og næ. Jeg vil ikke gå på kompromis, så derfor må jeg indimellem stramme op, når der er blevet nydt lidt ekstra. Samtidig sørger jeg også for at leve et aktivt liv, hvor jeg både går og løber meget. Sense gør det muligt at få plads til det hele – både hverdagsstrukturen og de mere nydelsesfulde indslag, som også er en vigtig del af mit liv.

Notifikationer
Få besked når
1
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x