Velkommen til vores tema om faste

Faste har potentiale til at påvirke kroppen positivt. Periodisk faste er i nogle studier blevet forbundet med potentielle sundhedsfordele som lavere blodtryk, blodsukker og kolesterolniveauer. Sundhedsfordele skyldes måske det faktum, at kroppen ofte kommer i et kalorieunderskud. Det er dog vigtigt at tilgå faste med forsigtighed og søge rådgivning, da det ikke er passende for alle.

5:2 kuren indebærer, at du to dage om ugen reducerer dit kalorieindtag med 75%, og at du de resterende fem dage spiser normalt. Mange bruger 5:2 ved at gå ned på 500-600 kalorier på de to fastedage. Det svarer til en spisekasse/et måltid i Sense. Kalorierne kan bruges hen over fastedagen. Mange spiser dermed to små måltider eller et stort måltid i løbet af fastedagen. Det er dermed ikke rigtig faste, men blot dage med få kalorier.

Ja, hvis du formår at komme i et kalorieunderskud. Det gør du ved at spise færre kalorier, end du forbrænder. Vægttabet opnås, når kroppen begynder at forbrænde fedt efter at have tømt sine sukkerdepoter. Det er den samme mekaniske, som ved alle andre strategier til vægttab.

1:1 kuren indebærer, at man faster hver anden dag og ikke indtager nogen kalorier på fastedagene. På engelsk kalder man denne strategi for: Alternate day fasting.

16:8 kuren indebærer, at du faster i 16 timer hver dag og kun spiser indenfor et 8-timers vindue. Denne form for faste er populær blandt mange, da den er relativt nem at implementere i hverdagen.

Faste anbefales ikke til gravide, ældre, personer med diabetes, børn, eller dem, der har bestemte helbredsproblemer. Det kan føre til uønskede bivirkninger som hovedpine, forstoppelse og andre maveproblemer for nogle.

Når du faster, begynder din krop først at tømme sine sukkerdepoter, hvorefter den begynder at forbrænde fedt. Det er samme mekaniske, der går i gang, når du kommer i et kalorieunderskud gennem for eksempel kalorietælling.

Ifølge forskning kan lignende sundhedsmæssige fordele opnås ved at reducere det daglige kalorieindtag uden at faste. Faste tilbyder dog en anden tilgang, som nogle finder lettere at følge.
Det er svært at bevise, at fasten i sig selv har sundhedsmæssige fordele for mennesker. Men der er forskning, der viser, at dyr har gavnlige effekter af faste. Det gælder for eksempel stofskiftet og celledelingen, så kroppen aldringsproces kører langsommere. Andre fordele, som beskrives i den videnskabelige litteratur, er forbedret blodtryk, insulinfølsomhed, blodsukkerniveau samt lavere hvilepuls. Det kan dog være svært at afgøre, om effekterne kommer af vægttab eller af det faktum, at kroppen har pauser fra mad. Man ved nemlig, at et kalorieunderskud og deraf følgende vægttab har gavnlige effekter som lavere blodtryk, forbedret insulinfølsomhed og lavere blodsukkerniveauer – og det er uanset faste eller ej.

Faste i begrænsede intervaller i løbet af en uge vil som regel ikke medføre skader. Vi fraråder gravide eller ammende, børn eller unge, folk med en spiseforstyrrelse eller folk med type 1-diabtes at faste. Hvis du har en kronisk lidelse, skal du have tæt kontakt til en sundhedsprofessionel hvis du vælger at faste. Faste kan medføre vægttab, og det kan medføre ændringer i blodtryk og blodsukkerværdier i løbet af få uger. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på disse faktorer. Mens nogle mennesker oplever mindre fokus på mad og øget velvære, vil der være andre, der får et overfokus og oplever uro omkring mad og sult. Det kan på længere sigt lede til overdrevet fokus på mad og forstyrret spisning og i sidste ende spiseforstyrrelser. Langvarig faste vil i sidste ende medføre død.

I Sense er vi ikke så glade for betegnelsen kur. Du skal se faste som et redskab til at hjælpe dig med at få god kontakt til din sult og mæthedsfornemmelse og din krops behov for mad. Når du starter med at faste, skal du vælge hvilken måde, du vil bruge fasten på. Måske er det hver andendags faste, 5:2 eller den populære 16:8 faste, du vælger. Når du starter med at faste, skal du sørge for at lytte til din krop og drikke væske uden kalorier i din fasteperiode og spise nok mad i dit åbne spisevindue. Bemærk, at vi fraråder faste for gravide eller ammende, børn eller unge, folk med en spiseforstyrrelse eller folk med type 1-diabtes. Hvis du har type 2-diabtes, forhøjet blodtryk eller en anden livsstilsbetinget sygdom, skal du have tæt kontakt til en sundhedsprofessionel.

Sense kan kombineres med alle former for fastemønstrer. Sense-spisekassemodellen hjælper via håndfuldprincippet med at bygge et sundt måltid med et højt mæthedsindeks. Man kan bruge dette princip, til alle måltider i et åbent spisevindue. Man kan desuden tage udgangspunkt i to til tre spisekasser. En spisekasse er en ramme for et måltid. Disse måltider kan fordeles i det åbne spisevindue. Så længe man får to fyldte spisekasser om dagen vil kroppen få de næringsstoffer, den har behov for. På den måde kan man for eksempel spise to solide måltider, der mætter godt og bruge den sidste spisekasse som et til tre mellemmåltider.

Man faster i 16 timer og har et åbent spisevindue på 8 timer hvor alle døgnets kalorier indtages. De fleste spiser to hovedmåltider i det åbne spisevindue på de 8 timer plus et til tre mellemmåltider. De to hovedmåltider opbygges ved hjælp af spisekassemodellen med en til to håndfulde grøntsager/frugt, en håndfuld protein, en håndfuld stivelse og 1-3 spiseskefulde fedtstof og mellemmåltider vælges, så man dækker det behov for sult, der er. De fleste spiser i omegnen af 1400-1800 kalorier i det åbne spisevindue på de 8 timer.