Perfekt til den tunge julemad
Tilføj et friskt pust til årets julefrokoster eller julemiddagen med en lækker og sprød salat, som går glimrende til de traditionelle juleretter. Opskriftsudvikler og madskribent Nadia Mathiasen byder her på tre grønne bud, som skaber skøn kontrast til den klassiske tunge og fedtholdige mad, som normalt pryder julebordet herhjemme.
Salater lavet af de bedste råvarer
Vælg imellem en farverig rød spidskålssalat med vindruer og granatæble, en rosenskålsalat med ristede hasselnødder og sprød bacon samt en grøn vitaminbombe med aspargesbroccoli, grønkål og en cremet fraichedressing. Salaterne er ikke blot et sundhedsbevidst valg. De er også en hyldest til nogle af årstidens bedste råvarer, som samtidig tager sig smukt ud blandt de mere klassiske juleretter. Her er de med til at bygge bro mellem sundhed og nydelse samt mellem tradition og fornyelse. Du finder opskrifterne på de lækre julesalater ved at følge knapperne herunder.

Skrevet af