Opdag juleglæden med vores saftige juleand og delikate stuffing
I SenseMyDiet deler vi ikke kun opskrifter, men også hjertevarme historier om madens betydning for vores familier. For mig personligt er juleanden mere end bare en opskrift – det er et kulinarisk samlingspunkt for min dansk-engelske familie.
Rig madkultur med danske og engelske traditioner
Min mor er født i Danmark men emigrerede til Australien i slut 60’erne. Her mødte hun min far, som er fra New Zealand. Derfor har vores hjem altid været fyldt med både danske og engelske traditioner. Selvom mine forældre vendte tilbage til Danmark året før min fødsel, har vores køkken altid været præget af den rige madkultur, de bragte med sig.
Juleanden har en særlig betydning for mange
For mange repræsenterer juleanden et ritual af traditioner, der forplanter sig fra generation til generation. Og netop vores version med den delikate stuffing har skabt begejstring i vores familie gennem årene.
Vi har eksperimenteret med forskellige metoder til tilberedning af juleanden, men det er denne opskrift, der har vist sig at være den nemmeste at følge. Samtidig sikrer opskriften en saftig and, der får smagsløgene til at synge.
Hvor meget kød og hvor mange kalorier findes der i en 3-kilos juleand?
En juleand på 3 kilo består af omkring 50 % vand, hvilket betyder, at en del af dette vand vil fordampe under tilberedningen, og noget vil samle sig som andefond i bunden af stegeposen.
Sådan har jeg gjort for at analysere på indholdet i juleanden
Jeg har tappet væsken fra stegeposen over i en gryde og efter et par minutter fjernet fedtet fra overfladen med en grydeske i en beholder og vejet indholdet af fedt og andefond. Andefonden kan i øvrigt anvendes til at lave sovs og andefedtet kan fryses ned i portioner og bruges til brasede kartofler.
Samtidig har jeg skåret det faktiske andekød fra juleanden og vejet både kødet og skroget/benene. Her er resultaterne:
- 1200 gram andekød og skind
- 220 gram fedt, som er blevet tappet af (1800 kcal)
- 700 gram skrog og ben
- 2-3 deciliter andefond
Det betyder, at der er forsvundet cirka et halvt kilo vand fra juleanden under tilberedningen. Tilbage er en blanding af kød, skind, fedt, skrog, ben og andefond.
Når vi beregner kalorier i en opskrift, er det normalt ud fra den samlede mængde uanset indhold. Men i dette tilfælde bliver langt fra alt spist. Derfor er kalorieangivelsen også unøjagtig. Hvis du spiser et stykke brystkød uden skind, får du kun omkring 120 kalorier per 100 gram kød, mens du ved at vælge en federe udskæring med skind muligvis kan ende op på omkring 300-400 kalorier for 100 gram. Derfor er det vigtigt at bruge sund fornuft, når du tænker på kalorier.
Du finder opskriften på vores hjemmeside eller i SenseMyDiet-appen – følg knappen herunder.
Juleand med stuffingSe med i denne video, hvor jeg deler hemmelighederne bag vores saftige juleand,