Skrevet af 
Dårlig søvn, kortere lunte og en hjerne, der føles langsommere, bliver som regel opfattet som tre forskellige problemer. For mange kvinder i overgangsalderen er de ét. Her er hvad der sker, hvorfor de hænger sammen, og hvad du kan gøre i morgen.
Det er ikke bare dig, og det er ikke bare alderen
Søvnproblemer er det symptom, flest danske kvinder nikker genkendende til i overgangsalderen. Det er ikke en fodnote. Det er det hyppigste af dem alle.
Og det kommer sjældent alene. Sover man dårligt, bliver lunten også kortere, og så synes man typisk også selv, at man tænker langsommere. De tre ting bliver typisk nævnt hver for sig, ofte til tre forskellige mennesker, og så ser ingen mønsteret.
Hvorfor søvnen bliver lettere
To ting ændrer sig på én gang. Hormonerne påvirker de baner i hjernen, der har med søvn og humør at gøre, og samtidig bliver kroppens temperaturstyring mere ustabil. Det er den samme ustabilitet, der giver hedeture om dagen, og den holder ikke fri om natten.
Resultatet er ikke nødvendigvis færre timer i sengen. Det er en søvn, der er lettere og mere opbrudt: det tager længere at falde i søvn, der kommer flere opvågninger undervejs, og man vågner uden at føle sig udhvilet, selvom regnestykket siger, at man har sovet nok.
To ting mere bliver hyppigere i disse år, og de er værd at kende, fordi de kan behandles: vejrtrækningsstop under søvnen og uro i benene. Snorker du højt, holder pauser i vejrtrækningen eller er du træt på en måde, der ikke passer til, hvor længe du har ligget i sengen, så nævn det for din læge. Det er ikke noget, man bare skal affinde sig med.
Nattesved kan vække dig, uden at du ved det
En hedetur om natten behøver ikke vække dig helt. Den kan løfte dig op i en lettere søvn i nogle sekunder og slippe dig igen, og den slags korte opvågninger husker man sjældent om morgenen.
Derfor kan du vågne træt uden at kunne pege på hvorfor. Du har ikke ligget vågen. Du har bare ikke fået lov at ligge uforstyrret ret længe ad gangen. Det er også derfor, det kan være svært at svare på spørgsmålet om, hvor godt du sover. Du mærker virkningen, ikke årsagen.
Hvorfor stress rammer hårdere lige nu
Søvnen afgør, hvor stort alt det andet føles. Efter en dårlig nat er den samme besked fra arbejdet, den samme bemærkning derhjemme og den samme forsinkede tøjvask simpelthen større. Overskud er ikke noget, man enten har eller ikke har. Det er en ressource, der bliver fyldt op om natten.
Dertil kommer, at de her år sjældent er rolige år. Teenagere, forældre der bliver ældre, et arbejdsliv hvor man er nået dertil, hvor andre regner med en. Det falder sammen med den periode, hvor kroppen har færrest reserver at tage af. Det er ikke en tilfældighed, og det er ikke, fordi du har indrettet dig forkert.
Og så lukker ringen sig: dårlig søvn ændrer også appetitten dagen efter, som jeg har skrevet om i Hvorfor vægten flytter sig efter 40. Så den dårlige nat bliver ikke kun til en træt dag. Den bliver også til en dag, hvor det hurtige er lettere at vælge.
Hjernetågen er oftest forbigående
Mange oplever i disse år, at de glemmer aftaler, leder efter ord midt i en sætning eller føler sig mindre skarpe. Det er ubehageligt, og for en del er det skræmmende, fordi tanken om demens melder sig.
To ting er værd at vide. Det første er, at når man måler hukommelse og koncentration i stedet for at spørge til dem, ligger resultaterne som regel inden for det normale. Oplevelsen er virkelig, men den svarer ikke til et tab, man kan måle.
Det andet kommer fra et stort studie, der fulgte over to tusind kvinder gennem overgangsalderen og testede dem én gang om året. Både før og efter overgangen blev kvinderne bedre for hver gang, som man bliver, når man tager den samme prøve igen. I den sene del af perimenopausen udeblev den fremgang. Den kom igen bagefter. Det er den bedste beskrivelse af hjernetåge, jeg kender: ikke et tab, men en pause i det, der plejer at komme af sig selv.
Hjernetågen hænger også tæt sammen med søvnen og hedeturene. Det er endnu en grund til at tage søvnen alvorligt først. Og hvis det ikke går over, eller hvis det kommer sammen med nedtrykthed, så skal det undersøges, for der er andre årsager, der ligner.
Det du kan gøre i morgen
Stå op på samme tid syv dage i træk. Også i weekenden. Også efter en dårlig nat.
Det er det modsatte af, hvad man har lyst til, og det er netop derfor, det virker. Kroppens indre ur stilles af det tidspunkt, hvor du står op, ikke af det tidspunkt, hvor du går i seng. Sover du længe for at indhente det, flytter du uret, og den næste nat bliver sværere.
Skriv samtidig ned hver morgen, hvor mange gange du vågnede. Ikke hvor længe du sov, bare antallet. Efter en uge kan du se, om nætterne ligner hinanden, eller om nogle nætter skiller sig ud, og det er den oplysning, der er noget værd, når du taler med din læge.
Hvad den her artikel ikke er
Der står ingen sovemedicin her, ingen kosttilskud ved navn og ingen produkter. Ikke fordi der ikke findes behandling, men fordi hvad der passer til hvem afhænger af, hvad der holder dig vågen, og den vurdering hører hjemme hos din egen læge. Har din dårlige søvn varet i måneder, er det i sig selv en god grund til at få det undersøgt.
Vil du have det generelle om søvn, altså søvnstadier, det indre ur og de råd, der gælder alle, har jeg skrevet om det i Søvn. Her handler det om det, der er specielt ved netop denne fase.
Vil du have resten
Fjerde uge i januarforløbet handler om søvnen, stressen og hjernetågen. På det tidspunkt har du tre ugers data i din egen tracker, og så er det ikke længere en fornemmelse, men et mønster, du kan se.
Vi åbner for tilmelding i begyndelsen af december. Skriv dig på ventelisten, så får du besked først. Det koster ikke noget, og du forpligter dig ikke til noget.
Referencer
Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi. Menopausal Hormon Terapi (MHT), endelig guideline 25. januar 2026 (søvnforstyrrelser i peri- og postmenopausen, termoregulering og natlige vasomotoriske symptomer, øget forekomst af søvnapnø og restless legs, og at brainfog er almindelig, oftest forbigående og knyttet til søvn og hedeture).
Greendale GA et al. Effects of the menopause transition and hormone use on cognitive performance in midlife women, Neurology, 2009.
Biener SN, Jørgensen TSH, Hybholt M. Women in Healthy Transition (KISO) Survey: a cohort of 153,800 women aged 45-59 years living in Denmark, European Journal of Epidemiology, 2025.
Al Khatib HK, Harding SV, Darzi J, Pot GK. The effects of partial sleep deprivation on energy balance: a systematic review and meta-analysis, European Journal of Clinical Nutrition, 2017.
Skrevet af Majken Brinkmann, speciallæge i almen medicin og medstifter af SenseMyDiet. Artiklen er almen information og erstatter ikke en vurdering hos din egen læge.
