Nyt forløb i januar: Din krop i forandring - fire uger om kvindekroppen med fire eksperter.
Skriv dig på venteliste

Tarmbakterier og vægt. Hvad ved vi egentlig?

Artikelcover med teksten Tarmbakterier og vægt. Hvad ved vi egentlig?, af læge Majken Brinkmann

Jeg har fået spørgsmålet, om jeg kan forklare forskningen om tarmbakterier og vægt, så den er til at forstå. Der er forsket meget i området, og det meste er skrevet til andre forskere. Jeg vil derfor forsøge at give jer et overblik.

Lad mig starte med at sige, at tarmbakterierne formentlig spiller en rolle for vægten, men at rollen er lille. Man har endnu ikke vist, at man kan tabe sig varigt ved at ændre på sine tarmbakterier. Tallene i firkantede parenteser henviser til referencerne nederst.

Hvad laver tarmbakterierne?

Tarmen er befolket af en masse bakterier. De fleste lever i tyktarmen, hvor de nedbryder de fibre, som vi ikke selv kan fordøje i tyndtarmen. Det giver energi, som kroppen kan optage. Jeg har tidligere skrevet en artikel om tarmen og dens flora, hvor du kan læse mere om fordøjelsen.

Hvor kommer ideen fra?

Ideen om, at tarmbakterier kan påvirke vægten, stammer især fra forsøg med mus. Man har brugt såkaldt bakteriefri mus. Det er mus, som er opdrættet under sterile forhold, så de ikke har bakterier i tarmen. I et amerikansk forsøg fra 2013 fik musene overført tarmbakterier fra tvillingepar, hvor den ene tvilling havde svær overvægt, og den anden var slank. Musene med bakterier fra tvillingen med svær overvægt fik en større kropsmasse. Det kunne forebygges, hvis de boede i bur med mus, som havde fået den slanke tvillings bakterier [1].

Også på DTU Fødevareinstituttet har man lavet den slags forsøg. I 2016 overførte man tarmbakterier fra 16 børn og unge med svær overvægt og 16 normalvægtige til i alt 64 bakteriefri mus. Musene fik det samme foder og blev fulgt i godt syv uger. Musene med bakterier fra de overvægtige børn tog mere på, selvom de spiste lige meget. Jo mere energi der var tilbage i musenes afføring, jo mindre tog de på [2] [3].

Forskerne tager dog selv flere forbehold. Da man sammenlignede børnenes egne tarmbakterier, var der ikke nogen tydelig forskel på børnene med overvægt og de normalvægtige. Undervejs blev bakterier også overført mellem musene i de forskellige bure, og det havde i sig selv betydning for, hvordan musene udviklede sig. Ingen af musene fik egentlig overvægt, og forfatterne advarer mod at overføre resultaterne direkte til mennesker [2]. En mus uden egne bakterier er trods alt noget helt andet end et voksent menneske, som har haft sin tarmflora hele livet.

Har mennesker med overvægt andre tarmbakterier?

I mange år har man kunnet læse, at mennesker med overvægt har en særlig sammensætning af tarmbakterier. Det har man undersøgt nærmere. I 2016 samlede to amerikanske forskere data fra ti undersøgelser. De fandt ingen sammenhæng mellem svær overvægt og forholdet mellem de to store bakteriegrupper, som ellers ofte blev nævnt. Personer med svær overvægt havde lidt færre forskellige bakterier, men forskellen var kun omkring 2 procent. Når forskerne forsøgte at gætte, hvem der havde svær overvægt, alene ud fra tarmfloraen, gættede de rigtigt i godt halvdelen af tilfældene. Det er kun lidt bedre end at slå plat og krone [4].

Professor Tine Rask Licht fra DTU Fødevareinstituttet vurderer, at bakterierne måske står for 5 til 10 procent af vores energiomsætning. De kan altså ikke være hele forklaringen på overvægt. Hun peger også på, at tarmfloraen i høj grad afspejler det, vi spiser. De forskelle, man finder, kan derfor lige så godt skyldes kosten som være årsag til vægten [5].

Får vi lige meget ud af den samme mad?

Det meste af maden optager vi i tyndtarmen. Det, der er tilbage, især fibrene, når ned til bakterierne i tyktarmen. Bakterierne omsætter en del af det til energi, som vi kan optage.

I 2022 målte forskere fra Københavns Universitet og DTU, hvor meget energi der var tilbage i afføringen hos 85 voksne med overvægt. Deltagere med en tarmflora domineret af bakterien Bacteroides havde mindre energi tilbage i afføringen end de øvrige, og de vejede i gennemsnit også mere. Det tyder på, at nogle tarme er bedre til at udnytte energien i maden end andre. Undersøgelsen kan dog ikke vise, hvad der er årsag, og hvad der er virkning. Det skriver forskerne også selv [6].

I et amerikansk forsøg fra 2023 boede 17 unge, raske voksne på et forskningsafsnit, hvor al mad blev vejet og målt. De fik på skift to kostformer med lige mange kalorier. Den ene var en typisk vestlig kost. Den anden var rig på fibre og mindre forarbejdet, så mere af maden nåede ned til bakterierne. På den fiberrige kost udskilte deltagerne i gennemsnit 116 kalorier mere om dagen med afføringen. De optog cirka 89,5 procent af energien i maden mod 95,4 procent på den vestlige kost. Forsøget er lille, og man kan ikke skille kostens virkning fra bakteriernes. Men det viser, at det ikke er ligegyldigt, hvor kalorierne kommer fra [7].

Kan tarmfloraen forudsige, hvem der taber sig?

Nogle af de mest omtalte studier om dette er danske. I et forsøg fra Københavns Universitet og DTU fulgte man 62 deltagere i 26 uger. De spiste enten Ny Nordisk Hverdagsmad med mange fibre og fuldkorn eller en almindelig dansk kost. Deltagere med mange Prevotella-bakterier i forhold til Bacteroides tabte 3,15 kg mere kropsfedt på den nordiske kost end på den almindelige. Hos de øvrige deltagere var der ingen sikker forskel [8]. I en senere analyse af et andet dansk forsøg gennemførte 52 deltagere 24 uger på en kaloriereduceret kost. Her tabte deltagerne med mange Prevotella 3,8 kg mere end de øvrige [9].

I 2021 deltog professor Susanne Brix fra DTU i et internationalt studie med 83 deltagere, som fulgte et vægttabsforløb i seks måneder. Forskerne så på kost, fysisk aktivitet, gener og tarmflora. Tarmfloraens sammensætning før forløbet var det, der bedst kunne forudsige, hvordan den enkeltes vægttab ville forløbe [10] [11].

Det er spændende resultater, fordi de tyder på, at kosten måske skal tilpasses den enkelte. Man skal dog være forsigtig med at drage for store konklusioner. De danske analyser er lavet bagefter på små grupper i forsøg, som oprindeligt havde et andet formål. Forfatterne skriver selv, at bakterierne måske blot er en markør og ikke en årsag [8]. Ingen har endnu vist, at man taber sig mere, hvis kosten vælges ud fra en måling af tarmfloraen.

Et andet DTU-forsøg peger i en anden retning. Her spiste 50 voksne fuldkorn i otte uger og raffinerede kornprodukter i otte uger. I fuldkornsperioden holdt de vægten, mens de tog knap et kilo på i perioden med raffineret korn. To markører for betændelse i blodet faldt også. Tarmfloraen ændrede sig derimod stort set ikke. Forskerne forklarer vægtforskellen med, at deltagerne spiste mindre, formentlig fordi fuldkorn mætter bedre [12]. Fuldkorn er altså sundt, men det er ikke sikkert, at det virker gennem bakterierne.

Kan man tabe sig ved at ændre sin tarmflora?

Indtil videre er svaret nej.

Den mest direkte måde at undersøge det på er at overføre tarmbakterier fra en slank donor. I et amerikansk forsøg fik 22 voksne med svær overvægt enten kapsler med bakterier fra en slank donor eller kapsler uden virkning. Deltagernes tarmflora kom til at ligne donorens, men deres BMI ændrede sig ikke [13]. En samlet analyse af ni lodtrækningsforsøg med i alt 303 deltagere fandt heller ingen sikker forskel på vægt eller BMI. Forfatterne vurderer selv, at kvaliteten af studierne er lav [14].

I et forsøg fra New Zealand fik 87 unge med svær overvægt enten kapsler med tarmbakterier eller placebo. Behandlingen påvirkede ikke deres BMI, men de unge, der fik bakterierne, havde lidt mindre fedt omkring maven [15]. Fire år senere undersøgte man 55 af deltagerne igen. Der var stadig ingen sikker forskel på BMI, men gruppen, som havde fået bakterierne, havde i gennemsnit 10 cm mindre taljemål og en lavere fedtprocent. Opfølgningen var dog ikke blindet, og godt en tredjedel af deltagerne var faldet fra. Resultatet skal derfor bekræftes i andre studier [16].

Kan det betale sig at spise probiotika?

Mælkesyrebakterier og andre probiotika er undersøgt i mange mindre forsøg. En samlet analyse fra 2026 af 12 forsøg, de fleste fra Østasien og alle på 12 uger, fandt et vægttab på cirka et halvt kilo sammenlignet med placebo [17]. Det er så lidt, at man næppe kan mærke det. Bakterien Akkermansia har fået meget omtale efter et belgisk forsøg, hvor 32 deltagere gennemførte tre måneders behandling. Deres insulinfølsomhed blev bedre, men vægttabet på godt to kilo var ikke statistisk sikkert [18].

En stor gennemgang fra 2026 samler 87 lodtrækningsforsøg med 6.086 voksne med overvægt. Den konkluderer, at de fleste behandlinger ikke ændrer mangfoldigheden af bakterier, og at der kun er begrænset dokumentation for, at ændringer i tarmfloraen giver et varigt vægttab [19].

Påvirker vægttabsmedicin tarmbakterierne?

Det ved vi faktisk ikke endnu. En systematisk gennemgang fra 2025 fandt 38 undersøgelser af GLP-1-lægemidler og tarmflora, men kun 9 af dem var lavet på mennesker. Resten var dyreforsøg. For semaglutid fandt forfatterne kun dyreforsøg. For liraglutid viste fem ud af otte undersøgelser på mennesker ingen ændringer i bakterierne, og de øvrige pegede i hver sin retning [20]. Når man spiser mindre og anderledes, kan det i sig selv påvirke tarmfloraen. Derfor er det svært at skille medicinens virkning fra kostens. Der er endnu ikke grundlag for at drage konklusioner.

Hvad kan man så selv gøre?

Tarmbakterierne kan forklare en lille del af, hvorfor vi ikke alle får det samme ud af den samme mad. Men de er sjældent hele forklaringen på vægten.

Der er ikke fagligt grundlag for at købe en test af sin tarmflora eller et kosttilskud med bakterier for at tabe sig. Det bedste råd er stadig at spise fiberrigt. Tarmbakterierne lever af kostfibre. Fibre, fuldkorn og grøntsager mætter desuden godt, og de er sunde, uanset hvilke bakterier man har.

Der forskes ihærdigt på området. På DTU er der oprettet et nyt forskningscenter, som i første omgang frem til 2028 skal undersøge, om tarmbakterier er en egentlig årsag til svær overvægt, type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom. Centeret er oprettet, netop fordi der endnu mangler solide beviser for årsagssammenhænge hos mennesker [21].

Artiklen er skrevet af Majken Brinkmann, speciallæge i almen medicin og direktør i SenseMyDiet ApS. SenseMyDiet er en kommerciel virksomhed, der tilbyder kost- og livsstilsstøtte. Vi sælger og udskriver ikke lægemidler.

Referencer

[1] Ridaura VK m.fl. Gut microbiota from twins discordant for obesity modulate metabolism in mice, Science, 2013.

[2] Zhang L, Bahl MI, Roager HM m.fl. Environmental spread of microbes impacts the development of metabolic phenotypes in mice transplanted with microbial communities from humans, The ISME Journal, 2017.

[3] DTU Fødevareinstituttet. Tarmens bakterier påvirker vores forbrænding, nyhed, 18. november 2016.

[4] Sze MA, Schloss PD. Looking for a signal in the noise: revisiting obesity and the microbiome, mBio, 2016.

[5] DTU. Er tarmbakterier skyld i overvægt? Seks spørgsmål til professor Tine Rask Licht, nyhed.

[6] Boekhorst J m.fl. Stool energy density is positively correlated to intestinal transit time and related to microbial enterotypes, Microbiome, 2022.

[7] Corbin KD m.fl. Host-diet-gut microbiome interactions influence human energy balance: a randomized clinical trial, Nature Communications, 2023.

[8] Hjorth MF, Roager HM m.fl. Pre-treatment microbial Prevotella-to-Bacteroides ratio, determines body fat loss success during a 6-month randomized controlled diet intervention, International Journal of Obesity, 2018.

[9] Hjorth MF m.fl. Prevotella-to-Bacteroides ratio predicts body weight and fat loss success on 24-week diets varying in macronutrient composition and dietary fiber, International Journal of Obesity, 2019.

[10] Jie Z m.fl. The baseline gut microbiota directs dieting-induced weight loss trajectories, Gastroenterology, 2021.

[11] DTU. Tarmbakterier kan forudsige vægttab, nyhed, 2021.

[12] Roager HM m.fl. Whole grain-rich diet reduces body weight and systemic low-grade inflammation without inducing major changes of the gut microbiome: a randomised cross-over trial, Gut, 2019.

[13] Allegretti JR m.fl. Effects of fecal microbiota transplantation with oral capsules in obese patients, Clinical Gastroenterology and Hepatology, 2020.

[14] Qiu B, Liang J, Li C. Effects of fecal microbiota transplantation in metabolic syndrome: a meta-analysis of randomized controlled trials, PLOS ONE, 2023.

[15] Leong KSW m.fl. Effects of fecal microbiome transfer in adolescents with obesity: the Gut Bugs randomized controlled trial, JAMA Network Open, 2020.

[16] Wilson BC m.fl. Long-term health outcomes in adolescents with obesity treated with faecal microbiota transplantation: 4-year follow-up, Nature Communications, 2025.

[17] Liu S m.fl. Meta-analyse af probiotika til voksne med overvægt, 12 lodtrækningsforsøg, Frontiers in Public Health, 2026.

[18] Depommier C m.fl. Supplementation with Akkermansia muciniphila in overweight and obese human volunteers: a proof-of-concept exploratory study, Nature Medicine, 2019.

[19] Lee YT m.fl. Impacts of lifestyle and microbiota-targeted interventions for overweight and obesity on the human gut microbiome: a systematic review, Obesity Reviews, 2026.

[20] Gofron KK, Wasilewski A, Małgorzewicz S. Effects of GLP-1 analogues and agonists on the gut microbiota: a systematic review, Nutrients, 2025.

[21] DTU. Tarmbakterier kan spille en central rolle i udvikling af sygdomme, nyhed, maj 2024.

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV

Få ugens opskrift og læs om vægttab og sundhed

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag hver uge nyheder og gode råd til et sundt liv med god og mættende mad, der gør det lettere at tabe sig og holde vægten. Hver uge får du en gratis opskrift på sund og lækker mad fra SenseMyDiet. Skriv dig op her.
Mailchimp Signup
Hvad vil du gerne høre mere om? (valgfrit)
Er du interesseret i viden om vægttabsmedicin?
Notifikationer
Få besked når
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x