Hvad sker der i kvindekroppen i 50’erne?

Jeg har mødt hende mange gange i min konsultation. En kvinde midt i 50’erne, som spiser, nogenlunde som hun altid har gjort, og bevæger sig, som hun plejer.

 

Alligevel opfører kroppen sig anderledes. Bukserne strammer omkring maven, energien er en anden, og hun har en tydelig fornemmelse af, at noget har flyttet sig. Så stiller hun sig på vægten, og tallet er næsten det samme som for fem år siden. Andre oplever det modsatte – nemlig, at vægten langsomt kryber opad, og at det er blevet mærkbart sværere at tabe sig, selvom de gør alt det, som tidligere virkede.

 

Det er oplevelser, mange kvinder i overgangsalderen kender. Kroppen forandrer sig, den samarbejder mindre villigt om et vægttab, og vægten alene fortæller ikke historien. Og når det eneste mål, vi tilbyder hende, er et BMI, der ser fornuftigt ud, risikerer vi at overse det, der faktisk sker.

 

I årene omkring overgangsalderen sker der en stille omfordeling i kroppen. Fedtet søger i højere grad ind mod maven og lægger sig omkring de indre organer. Det kaldes visceralt fedt, og det opfører sig anderledes end fedtet lige under huden. Det er mere hormonelt aktivt og hænger tættere sammen med blodsukker, blodtryk og risikoen for hjertekarsygdom.

 

Samtidig taber kroppen gradvist muskelmasse, og knoglerne mister styrke, når østrogenet falder.

 

Det bemærkelsesværdige er, at alt dette kan ske, uden at vægten flytter sig ret meget. Et kilo muskel kan så at sige blive byttet ud med et kilo fedt omkring maven, og på badevægten går regnestykket lige op. Derfor kan en kvinde have det metabolisk dårligere end for fem år siden, mens hendes BMI er præcis det samme. Kroppen har forandret sig indefra, og det er den forandring, vi bør interessere os for.

 

BMI er et enkelt regnestykke ud fra højde og vægt, og som redskab til at følge store befolkningsgrupper er det stadig nyttigt. Men på individniveau har det tydelige blinde vinkler.

 

BMI skelner ikke mellem fedt og muskel, og det siger ingenting om, hvor fedtet sidder. To kvinder med samme BMI kan have vidt forskellig sundhed, hvis den ene bærer sit fedt omkring hofterne og har god muskelmasse, mens den anden har mistet muskel og samlet fedtet omkring de indre organer. Netop den situation bliver mere almindelig med alderen, og derfor rammer BMI særligt skævt for kvinder i og efter overgangsalderen.

 

Heldigvis findes der enkle mål, som fortæller mere. Et taljemål taget omkring navlen siger noget om, hvor meget fedt der har samlet sig ved de indre organer.

 

Endnu bedre er forholdet mellem talje og højde. En enkel tommelfingerregel lyder, at taljen helst skal være mindre end halvdelen af højden. Det er ikke et perfekt mål, og det skal ikke blive en ny kilde til bekymring eller kontrol. Men det fanger noget væsentligt, som badevægten ikke ser, og det kan følges derhjemme med et almindeligt målebånd.

 

Hvis muskler og knogler er det, der er under pres i denne fase, giver det også et fingerpeg om, hvad der er værd at prioritere. Styrketræning er formentlig det vigtigste enkeltredskab. Det behøver ikke være tunge vægte i et fitnesscenter.

 

Elastikker, egen kropsvægt eller tunge indkøbsposer tæller også, hvis musklerne bliver udfordret et par gange om ugen. Pointen er ikke præstation, men at give kroppen en god grund til at holde fast i den muskel og knogle, den har.

 

Protein spiller sammen med træningen. Behovet for protein bliver snarere større end mindre med alderen, og det er en god vane at få protein med i hvert måltid, for eksempel fra æg, fisk, kylling, bælgfrugter eller mejeriprodukter.

 

Dertil kommer knoglernes byggesten. D-vitamin og calcium kan være relevante at se på, men behovet er individuelt, og eventuelle tilskud aftales bedst med egen læge. Jeg lover ikke, at noget af dette forhindrer forandringerne. Men det er de redskaber, der bedst støtter kroppen igennem dem.

 

Mange kvinder spørger mig, om hormonbehandling kan hjælpe på vægten. Her er det vigtigt at være ærlig. Menopausal hormonbehandling er ikke et vægttabsmiddel, og den bør ikke startes med det formål. Men for nogle kvinder kan behandlingen lette gener som hedeture, dårlig søvn og humørsvingninger, og bedre søvn og mere overskud smitter ofte af på både appetit og lyst til at bevæge sig.

 

Noget forskning peger desuden på, at behandlingen kan have betydning for, hvor fedtet lægger sig, men det er ikke noget, man kan love den enkelte kvinde. Beslutningen om hormonbehandling er altid individuel og afhænger af symptomer, alder og den samlede helbredsprofil. Det er en samtale, der hører hjemme hos egen læge, og den er værd at tage, hvis generne fylder i hverdagen.

 

Jeg skal også være ærlig om, hvor feltet står. Overvægt og kropsforandringer i overgangsalderen er først for alvor kommet på den faglige dagsorden de senere år, og der findes endnu ikke færdige retningslinjer for, hvordan vi bedst behandler og følger kvinder i denne fase.

 

Da jeg tidligere i år deltog i den internationale kongres om overvægt, ICO 2026, var netop kvinder og overgangsalder et af de områder, hvor der skete mest. Det er godt nyt, for det betyder, at vi bliver klogere i de kommende år.

 

Indtil da er mit bedste råd at flytte målestokken. Følg din krop på det, der faktisk betyder noget. Kan du bære dine indkøb, rejse dig let fra en stol og følge med dem, du gerne vil følge med? Hvordan er din søvn, din energi og dit taljemål over tid? Det er mål, der handler om at leve godt i sin krop, ikke om at præstere et bestemt tal. Vægten står stille eller flytter sig, men den er kun én stemme i koret, og i denne fase af livet er den ofte den mindst interessante.

 

Måske genkender du forandringen hos dig selv. Så vil jeg gerne invitere dig til at være nysgerrig på din krop frem for streng imod den. I en kommende artikel dykker jeg ned i selve biologien og forklarer, hvorfor østrogenfaldet ændrer så meget, fra fedtfordeling til søvn og appetit. For når man forstår hvorfor, bliver det lettere at handle klogt frem for hårdt.