Hvad er Mounjaro?

Find ud af, hvad Mounjaro er for et lægemiddel, og hvordan det virker

Mounjaro er Eli Lillys præparat til behandling af type 2-diabetes og overvægt og til behandling af svær overvægt. I USA er det lanceret under to forskellige præparatnavne: Mounjaro til behandling af type 2-diabetes og Zepbound til behandling af svær overvægt, men i Danmark er det altså lanceret under samme præparatnavn til begge indikationer. Mounjaro indeholder Tirzapatid og er en GIP- og GLP-1 receptor agonist.

Hvem har brug for Mounjaro?

Mounjaro er et lægemiddel, ligesom Wegovy, der er udviklet til mennesker, der kæmper med overvægt eller fedme, og som ikke har haft held med at komme kiloene til livs med livsstilsomlæggende tiltag. Man skal opfylde de samme kriterier som ved Wegovy for at få medicinen udskrevet på indikationen overvægtsbehandling. Det kræver derfor også en egnethedsvurdering og dernæst en recept fra en læge, før man kan få udskrevet medicinen. Forskellen fra Wegovy er, at Mounjaro også er godkendt i Danmark til behandling af type 2-diabetes, som supplement, såfremt der ikke er tilstrækkelig effekt af anden medicin, eller hvis metformin, som er førstevalgsbehandlingen, ikke tåles.

Hvordan virker Mounjaro?

Mounjaro virker, ligesom Wegovy, ved at efterligne det naturlige hormon GLP-1, der sænker blodsukkeret og hæmmer appetitten. Udover GLP-1 indeholder medicinen også GIP, som er et hormon, som kroppen ligeledes producerer naturligt i tarmen. GIP har de samme egenskaber som GLP-1, og det udskilles efter indtag af fødevarer, som indeholder glukose (kulhydrat).

Kliniske forsøg har vist, at man på Mounjaro i maksimal dosis kan tabe sig op til 22% i forhold til udgangsvægten. Dette er lidt mere end det, man har påvist i forsøgene, hvor deltagerne blev behandlet med Wegovy.

Hvordan tager jeg Mounjaro?

Mounjaro tages som ugentlige injektioner, hvor man trapper langsomt op i dosis i samråd med lægen, indtil man når enten maksimal dosis eller den dosis, hvor man har effekt og tålelige bivirkninger. Mounjaro fås enten i en pen, hvor der er fire doser i, eller i hætteglas med en dosis pr. hætteglas.

Få svar på de typiske spørgsmål om Mounjaro

Mounjaro er et lægemiddel til vægttabsbehandling samt til behandling af type 2 diabetes, baseret på det aktive stof Tirzepatid, som er en GLP-1 og GIP receptor agonist.

Mounjaro er godkendt til voksne med svær overvægt, som har forsøgt at tabe sig gennem livsstilsændringer uden tilstrækkeligt resultat. Patienter skal opfylde bestemte medicinske kriterier for at blive betragtet som egnede til behandlingen, der kræver en lægelig vurdering og recept. Mounjaro er ligeledes godkendt til behandling af type 2 diabetes, såfremt Metformin ikke tåles, eller som supplement ved utilstrækkelig behandlingskontrol og overvægt i sygehistorien.

Mounjaro virker ved at efterligne virkningen af de naturlige hormoner GLP-1 og GIP, hvilket bidrager til at sænke blodsukkeret og hæmme appetitten. Ved at forlænge mæthedsfølelsen og reducere følelsen af sult hjælper det mennesker med at indtage færre kalorier og dermed tabe sig.

Mounjaro administreres gennem ugentlige injektioner. Dosis øges gradvist over tid, i samråd med din læge, til den mest effektive dosis, der stadig tillader, at eventuelle bivirkninger er håndterbare. Denne gradvise dosisforøgelse hjælper med at minimere bivirkninger.

Hovedforskellen mellem Wegovy og Mounjaro ligger i sammensætningen af den virksomme medicin. Wegovy indeholder GLP-1 og Mounjaro indeholder GLP-1 og GIP. I Danmark er Wegovy godkendt til behandling af svær overvægt, hvorimod Mounjaro også er godkendt til behandling af type 2 diabetes. Wegovys pendant til dette hedder Ozempic.

De mest almindelige bivirkninger ved Mounjaro omfatter kvalme og diarré. Når det anvendes i kombination med anden antidiabetika, skal man også være opmærksom på risikoen for hypoglykæmi (altså for lavt blodsukker). Det er altid en god idé at tale med din læge om eventuelle bivirkninger. Tilfælde med for lavt blodsukker, skal man tage alvorligt, og altid kontakte en læge.

Ikke alle vil være egnede til behandling med Mounjaro. En grundig medicinsk vurdering er nødvendig for at afgøre, om Mounjaro er et passende behandlingsvalg, baseret på individuelle sundhedsmæssige forhold og tidligere erfaringer med vægttabsforsøg.

Hvis du oplever bivirkninger, mens du tager Mounjaro, er det vigtigt at kontakte din læge. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at justere dosis eller overveje andre behandlingsmuligheder. Din læge kan tilbyde råd og støtte til at håndtere bivirkninger effektivt.

Bliv medlem af SenseMyDiet

I SenseMyDiet kan du få støtte og hjælp til vægttab og sundere vaner, uanset om du vælger medicinsk behandling til eller fra.

Vi har 10 års erfaring med at yde støtte til succesfulde vægttabsforløb, og vi har opskrifter og madplaner, der passer til alle - også dig, der tager vægttabsmedicin, og som følge heraf oplever at have mindre appetit.

Vi ved fra undersøgelser, at fire ud af fem lykkes med både vægttab og -vedligeholdelse efter et forløb hos os. Køb dit medlemskab nu og glæd dig til at modtage opskrifter, madplaner, artikler, videoer og forløb, der gør det nemmere at holde fast i de sunde vaner. Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Er der ny vægttabsmedicin på vej?
Notifikationer
Få besked når
0
Stil spørgsmål eller fortæl os hvad du synes!x
()
x